Hvad er forudsætningerne for en ændret skolestruktur, spørger Hans Jakob Hartling i dette læserbrev. Modelfoto

Hvad er forudsætningerne for en ændret skolestruktur, spørger Hans Jakob Hartling i dette læserbrev. Modelfoto Rido - stock.adobe.com

Debat: Hvad er forudsætningerne for en ændret skolestruktur?

Af
Hans Jakob Hartling

Frejasvej 3A

3460 Birkerød

Skolestrukturudvalget har netop afleveret deres anbefalinger til en ændret skolestruktur til kommunalbestyrelsen. Det anbefales at Børne- og Skole-udvalget udarbejder en plan, der muliggører sammenlægning af skoler på en matrikel og udfasning af matrikler – dvs skolelukninger.

Der er beskrevet 4 forudsætninger for at ændre skolestrukturen:

1. Der er en samlet overkapacitet på ca. 1500 elever ved elevtalskvotient på 24.

2. Der har været et elevtalsfald på 400 de seneste år, som fortsætter med et fald på 200 frem mod 2030.

3. Det lave elevtal binder skolernes økonomi til små klasser og bygninger.

4. Skolerne er udfordret på økonomi, og har dårlige muligheder for at stærke fagmiljøer og differentierede elevtilbud.

Forudsætningerne for overhovedet at overveje skolelukninger og skolesammenlægninger er jo af afgørende betydning og forudsætningerne bør på overbevisende vis kunne forsvare så drastiske tiltag som en skolelukning, der vil have enorm betydning for hundredvis af børn, forældre og ansatte, samt for lokalområdet.

Jeg har meget svært ved at se af de 4 forudsætninger kan forsvare en skolelukning. Her er hvorfor:

1. Det argument har lydt igen og igen fra politikerne. Det lyder jo næsten som om skolerne står halvtomme? Enhver der kommer på en skole i Rudersdal kan afkræfte det. Hvad vil det betyde for skolerne, hvis der var 1500 elever mere – hvor pressede ville skolerne være? Eller bare 1000 elever mere? Hvor mange elever ”mangler” på Toftevangskolen? På Dronninggårdskolen? På Sjælsø Skole? Og hvad ville det betyde for hver enkelt skole, hvis det pågældende elevtal var der? Når man spørger om baggrunden for de ”manglende” 1500 elever får man ikke konkret svar, men henvises til rapporten, ’Optimeret anvendelse af skolernes bygningsmasse’, som ligger på kommunens hjemmeside. I rapporten står der intet om de 1500 elever. Det er en detaljeret optegnelse over skolernes kvm og hvordan de bliver udnyttet, samt anbefalinger til hvordan man kan optimere anvendelsen af kvm eller afgive kvm. Toftevangskolens store hall er blandt andet nævnt under lokaleafgivelse, og på Birkerød Skole anbefales at indføre campus model for hele skolen (Campus model = intet fast klasselokale, men klasserne skifter klasselokale afhængigt af hvilket fag de har – bruges f.eks. i gymnasierne).

Det anbefales i rapporten trods alt ikke at afgive den store hall på Toftevang, men at den overhovedet er nævnt er helt grotesk, da den nærmest er skolens hjerte, hvor alle fællessamlinger og arrangementer foregår. Hvor er tankerne om elevtrivsel i ønsket om optimering af skolekvm? Hvad betyder det for en 1.klasse ikke at have sit eget klasselokale?

Hvis rapporten afspejler forvaltningens tilgang til skolernes kvm, så er det vitterligt bekymrende.

Derudover har der ikke været væsentligt ændring i elevtallet de seneste 10 år (se punkt 2), så der ”mangler” ikke pludseligt 1500 elever, som man ellers kan få indtryk af.

Først og fremmest savnes der en ordentlig redegørelse for de ”manglende” 1500 elever.

2. Nej, det er en vinkling. Det samlede elevtal (6-15 årige) i kommunen har været meget stabilt de seneste 10 år og svinget med max 250 elever fra top til bund. Det samlede elevtal i Rudersdal i 2019 er en anelse højere end for 10 år siden og kun 170 elever lavere end toppunktet i 2010 siden 2008. Der kan rigtig nok ses et fald på knap 400 elever på folkeskolerne de seneste år, men det må afspejle afgang til privatskoler – blandet andet efter lukning af Kajerødskolen? Hvordan forholder man sig til det? Hvis man ikke forholder sig til det, kan man i sidste ende risikere at lukke en god folkeskole pga. faldende elevtal, der skyldes afgang til privatskoler?

Derudover ses et fald på 200 elever frem mod 2030. Det er ikke helt forkert, men Danmarks Statistik forventer en stor stigning i børnetal efter 2030, hvilket blandet andet bygger på, at der er født 30% flere kvinder i 90’erne sammenlignet med 80’erne, og med en gennemsnitsalder på 30-32 år for fødende vil elevtallet forventes at stige væsentligt efter 2030. Daniel E Hansen (V), Formand for Børne- og Skole-udvalget udtaler til Rudersdal Avis 27/2-19, at det ikke giver mening at debattere elevtal efter 2030. Selvfølgeligt er langtidsprognoser usikre, men i forhold til det enorme indgreb at lukke en skole vil det efter min mening være politisk uansvarligt ikke at forholde sig til mulige scenarioer mere end 10 år frem. Hvis man skal tro på elevtallet ikke stiger væsentligt efter 2030 skal kvinder i markant grad begynde at fravælge at få børn eller børnefamilier skal begynde decideret at vælge Rudersdal fra.

3. Det er politik og en fair holdning. Argumentet lyder: ”Vi skal ikke bruge penge på mursten, men på undervisning”. Det lyder måske umiddelbart logisk og tiltalende. Men først og fremmest, vil en skolelukning i Rudersdal være et irreversibelt tab af en god og velfungerende institution med årelang kultur og traditioner. Derudover burde man gentænke forholdet til udnyttelse af skolekvm. Et eksempel er de skoler, der har SFO og indskolingsklasselokaler samme sted (eks. Trørødskolen og Birkerød Skole). Hvis der er ekstra kvm på skolerne kunne man så se en fordel i ikke at have SFO i klasselokalerne? Ville det være en god ting for eleverne at skifte miljø efter sidste time? Og bedre for lærernes arbejdsforhold?

Det ville helt sikkert figurerer som dårligere udnyttelse af skolekvm i kommunens rapport, men måske eleverne og lærerne ville have gavn af det? Eller et ekstra klasselokale kunne give gode muligheder i klasseopdeling drenge/piger, lave pusterum eller måske give 1.maj-børnene et klasselokale? Hvad om man kiggede mere nuanceret på skolekvm? Måske der for nogen forhold på flere skoler kunne ligge en styrke i mange kvm – altså en styrke for eleverne?

Kort sagt: Hvad om bedre udnyttelse af skolekvm havde elevernes trivsel og lærernes arbejdsforhold i fokus i stedet for økonomi. – Ja, det ville kræve en politisk og økonomisk opprioritering af skoleområdet, men det er også tiltrængt.

4. Ja – der er jo sparet på skoleområdet igen og igen de seneste år. Det er en naturlig konsekvens af dette. Og de kommende besparelser på skoleområdet vil uvægerligt have betydning for den endelige beslutning af en ændret skolestruktur. Det står blandt andet helt klart i og med at ikke alle pengene man potentielt sparer ved en skolelukning kommer til at gå tilbage til skoleområdet.

Derudover er det i anbefalingen formuleret at disse 4 forudsætninger forklarer, at det bliver svært for skolerne at leve op til målsætningen om at eleverne skal lære mere, udvikle deres læringspotentiale, have en sundere og mere fysisk hverdag i naturen, eleverne skal trives bedre og være aktive i fællesskaber.

Dermed skulle der så være behov for en potentiel skolelukning?!

Det eneste, der kan forsvare en logisk kobling mellem at lukke en god og velfungerende skole for at kunne leve op til de målsætninger i lyset af de 4 forudsætninger, er at man vil spare på skoleområdet. Og de besparelser vil man hellere imødekomme ved en skolelukning end grønthøstermodellen.

Det kan der måske være ræson i, men så skylder den anstændige Rudersdal-politiker, der har stemt for besparelser på skoleområdet og vælger at lukke en skole at gå frem og sige: ”Jeg har prioritet at spare på skoleområdet og skolerne er ikke fyldt helt op lige nu, så for at imødekomme de to ting vil jeg gerne lukke en ellers god og velfungerende skole”.

Så kære politikere, I skylder en redegørelse for de 1500 elever, I bør forholde jer til det samlede elevtal i kommunen, i bør ikke lukke øjnene for tiden efter 2030 og I skylder, at tone rent flag i jeres politiske og økonomiske prioritering af skoleområdet og konsekvenserne af denne prioritering.

Publiceret 27 March 2019 10:45