education, elementary school, learning and people concept - group of school kids with pens and papers writing in classroom

education, elementary school, learning and people concept - group of school kids with pens and papers writing in classroom Syda Productions - stock.adobe.com

Politikere lovede ro på skoleområdet under valgkampen: "Ny struktur skal sikre roen"

Under valgkampen til kommunalvalget i 2017 lød det næsten samstemmende fra partierne, at de ville sikre ro på skoleområdet. Men nu er en ny skolestruktur på vej. Ifølge politikerne, er det vigtigt for at sikre roen på skoleområdet

Af
Anne Dahl Kristensen

Skolerne har været igennem meget med implementering af ny skolereform, synlig læring og så videre. Derfor skal de nu have ro.

Nogenlunde sådan lød det fra mange politiske kandidater ved kommunalvalget, da de tilbage i 2017 forklarede, hvorfor de ville prioritere at skabe ro på skoleområdet.

Men i dag, cirka halvandet år efter, er arbejdet med at udforme en ny skolestruktur for de i alt 12 folkeskoler i Rudersdal i fuld gang.

Hvordan kan det hænge sammen?

Vi har i en mail stillet repræsentanter fra hvert parti i kommunalbestyrelsen det spørgsmål samt flere andre vedrørende den nye skolestruktur. Læs svarene her. Læs også selve spørgsmålene i faktaboksen.

Det var ikke muligt at få et svar fra Liberal Alliance inden redaktionens deadline. Men i et tidligere offentliggjort læserbrev giver Elisabeth Ildal (LA) sin mening om skoledebatten til kende.

Læs det her:

Læs de øvrige svar fra politikerne her:

Daniel E. Hansen, Venstre:

En uændret struktur vil medføre færre midler til undervisningen og eleverne og deraf følgende uro. Alt for stor en del af økonomien er i dag bundet til mursten og tomme m2 samt klasser med for få elever i. En ny struktur vil medføre mere robuste skoler med bedre økonomi, og det vil også skabe ro.

Der er ikke noget overraskende i behovet for en ny struktur, da antallet af elever har været faldende gennem flere år, og da der en stor overkapacitet på skoleområdet, svarende til 1.500 elever.

Der er sammenhæng mellem at ønske ro på skoleområdet før valget og efter valget tage de beslutninger, der skal til for at sikre ro på både kort og længere sigt. Er det “ro” at forholde dig passivt, mens skolernes økonomi og vilkår stille og roligt forringes som følge af færre og færre elever? Det er det ikke efter min opfattelse.

Jeg vil gerne rose Skolestrukturudvalgets arbejde. Skolebestyrelsesformænd, elever, ledere og medarbejdere er gået ansvarligt og konstruktivt til opgaven, og anbefalingerne er et solidt grundlag for den politiske beslutning. Der er mange ting i anbefalingerne, vi kan bygge videre på. Først og fremmest i forhold til en ny skolestruktur, men også i forhold til bedre udskoling, ledelse, medarbejdere, elevinddragelse samt planlægning af de fremadrettede investeringer.

Jeg vil lægge udvalgets anbefalinger til grund for en politisk beslutning om en ny skolestruktur. Udvalget sender et meget klart og ansvarligt signal om, at vi skal have skoler baseret på et solidt fagligt og økonomisk fundament, dvs. skoler med 2-4 spor. Hensynet til lokale skoler og kort afstand er også et vigtigt signal fra udvalget, særligt i forhold til de yngste elever. Det synes jeg også er vigtigt.

Skolestrukturudvalget har til fulde løst deres opgave ved at levere seriøse og kvalificerede svar på komplicerede og svære spørgsmål, og der foreligger et meget konkret resultat i form af 10 klare anbefalinger. Det er rigtigt, at det har taget tid, men sådan er det i en demokratisk og grundig proces, hvor alle parter har været repræsenteret.

Der har fra start været peget på sammenlægninger og skolelukning som muligheder. Det fremgår af det kommissorium, der har ligget til grund for Skolestrukturudvalgets arbejde.

Det er to forskellige processer, der ikke kan sammenlignes. Når det er sagt, er der ikke den store forskel på tidshorisonten. Skolestrukturudvalget har arbejdet i et halvt års tid, og der går også et halvt års tid, før vi har en endelig politisk beslutning om, hvordan den nye skolestruktur bliver (til oktober).

Jeg forventer, at der kommer betydelige ændringer i skolestrukturen. Det kan være sammenlægninger, og det kan også være skolelukning. Jeg vil på nuværende tidspunkt hverken udelukke den ene eller anden mulighed. Det vigtigste er at sikre gode rammer for eleverne og undervisningen. Det er langt vigtige end at fastholde lokaler og vedligeholde mursten, der ikke er brug for.

Jacob Jensen, Enhedslisten

Samtidig med valgtalerne i 2017 vedtog de øvrige partier et børne- og skolebudget, som lå 37 mio.kr. under 2016-regnskabet (se budgetoversigt 2018-2021). Dengang kaldte Venstre det ikke en ny skolestuktur, men ”effektivisering”. Enhedslisten talte under valgkampen imod nedskæringerne OG stemte imod budgettet.

Disse 2% årlige nedskæringer og kravet om 10% arealreduktion (dvs. udfasning af en matrikel) var skolestrukturudvalgets økonomiske afsæt. I stedet for generelle visioner burde udvalget have verificeret det faktuelle grundlag, arealberegninger og påstanden om et faldende elevtal på 400+200. Ifølge befolkningsprognosen vokser børnegruppen 0-15 år faktisk de næste 12 år.

Skal en skole lukkes for derefter at bygge separate børnehaver? Økonomisk giver det ikke mening. Om få år skal småbørnene i skole. Venstre har bragt kommunens økonomi i uføre ved kortsigtet kassetænkning. Kan de fremvise et regnestykke, som underbygger en økonomisk gevinst for kommunen ved at lukke en skole? – En gevinst, som ikke forringer børnenes læring og trivsel!

Enhedslisten blev udelukket fra de relevante udvalg, måske fordi Venstre var klar over, at vi mente det, når vi siger, at skolerne skal have ro og ikke udsættes for flere besparelser. De udvalgsmøder, hvor sagen behandles, er lukkede. Først til sidst bliver sagen forelagt kommunalbestyrelsen. Vi ser ikke nogen gyldig grund til at lukke en skole. Fortsat uro øger blot elevflugten til private skoler, og også lærer- pædagogflugt fra Rudersdals folkeskoler.

Jakob Kjærsgaard, Det Konservative Folkeparti

Det er ingen hemmelighed, at Rudersdal er hårdt presset af den nuværende udligningsordning. Der er ingen gunstige forhandlingsresultater, hverken fra Kommunernes Landsforening eller fra Christiansborg, der peger i vores retning.

Det betyder, at Rudersdals økonomi fortsat er under pres med den næstlaveste likviditet pr. borger af landets 98 kommuner.

Siden 2015 har Rudersdal været igennem tilpasninger og nedskæringer på mange områder i kommunen. 2017 var året, hvor der var politisk enighed om at skabe økonomisk ro på skolerne.

Alle partier, uden undtagelse vidste, at man så ind i et faldende børnetal. Det er desværre virkeligheden. Man kan selvfølgelig vælge at lukke øjnene for virkeligheden og fortsætte, som om at den ikke findes. Det er ikke en strategi, vi abonnerer på.

Det vil nemlig betyde yderligere besparelser på sårbare børn og unge, ældre og andre områder i kommunen. Herunder også skolerne. Det siger vi, fra konservativ side, klart nej tak til. Det er ikke en ordentlig måde at føre politik på.

Vi ønsker, at så mange penge som muligt på skoleområdet går til den gode undervisning og læring for eleverne.

Skolestrukturudvalget, der har inddraget forældre, elever og medarbejdere, er kommet med nogle gode anbefalinger. Nu er det tid til, at vi politikere træder i karakter, og konkretisere anbefalingerne. Vi er enige i mange af anbefalingerne, men hvordan det skal udmønte sig i praksis, er vi ikke færdige med at overveje endnu.

For os er det vigtigt også at tage hensyn til andet end excel-ark. Vi vægter tryghed og nærhed og vil prioritere, at der fortsat er en lille skole, der har ordentlige rammer og læringsmiljøer.

Kirstine Flarup Tofthøj, Radikale Venstre

348

348

Vi gik til valg på at få ro på skoleområdet - og det arbejder vi stadig for. Derfor arbejder vi også for at annullere en planlagt besparelse på det beløb skolerne modtager pr. elev. Det lykkedes at udskyde besparelsen i budgettet for 2019 og vi kæmper videre i det næste budget.

Det er også en klar forudsætning for os, at de ændringer, som er på vej i skolestrukturen, skal føre til, at skolerne får en bedre økonomi. Vi skal spare på udgifter til bygninger. Men vi arbejder for, at den enkelte skole kan få en bedre økonomi, fordi de kan danne nogle større og mere robuste klasser (ca. 24 elever pr. Klasse). I dag har flere skoler klasser med 16-18 elever pr. klasse, og det er dyrt for dem.

Vi vidste ikke, der var en ny skolestruktur eller et stort underskud på vej. Og vi ærgrer os også over, at det er nødvendigt at ændre i strukturen. Men det er efter vores opfattelse heller ikke muligt at skabe ro på skoleområdet ved at gøre ingenting.

Skolestrukturudvalgets anbefalinger viser i grove træk, at vi har en rigtig god skole i Rudersdal, som vi gerne vil bevare. Vi er glade for indholdet i vores skoler. Og vi er glade for enhedsskolen, hvor både store og små børn er samlet på samme skole, og hvor der er en skoleleder på matriklen.

Strukturudvalgets anbefaling er, at vi ikke kaster Rudersdals skoler ud i store eksperimenter med opdeling i rene ind- og udskolinger eller alternative ledelsesformer, hvor en skoleleder får mange skoler under sig. Vi politikere er nødt til at overveje nogle af løsningerne alligevel, men der skal være særlige hensyn til f.eks. Nærhed til skolen eller det lokale byliv før vi vil overveje f.eks. rene indskolinger eller fælles ledelse for flere matrikler.

Vi er meget glade for det store arbejde som vores skolebestyrelser, elever, skoleledere og medarbejderrepræsentanter har lagt i skolestrukturudvalget. Det har bragt stor viden og mange flere perspektiver ind i arbejdet, end en ren politisk proces havde rummet. Og vi er enige med skolestrukturudvalget i, at vi grundlæggende har en god skole i Rudersdal, som vi ikke skal eksperimentere med - men der er behov for en justering for at få det gode til at bestå.

Jeg synes, at strukturudvalget er nået langt og har givet nogle klare retningslinjer for det videre arbejde.

Nej, det lå ikke i kortene fra starten, at løsningen ville være en sammenlægning/lukning. Det var en af flere tiltag, som strukturudvalget blev bedt om at se på. Skolesammenlægninger kommer heller ikke til at være det eneste redskab, vi bruger for at styrke vores skoler. Vi ønsker også at se på ændringer i skoledistrikterne, fælles skoleledelser, samling af støttefunktioner og faglige fællesskaber på tværs af skolerne.

Den politiske proces strækker sig frem til oktober 2019, hvor forslaget har været i høring og evt. bliver justeret herefter. Vi får travlt i børne- og skoleudvalget med at udarbejde høringsforslag til juni måned, men det er nødvendigt, hvis vi skal have strukturen klar til skoleindskrivningen for skoleåret 2020/21. Heldigvis har alle medlemmer af BSU også siddet i skolestrukturudvalget, så vi starter ikke på bar bund.

Vi vil stemme for en ny skolestruktur, hvis den giver bedre økonomi på skolerne og vi samtidig kan sikre, at familierne i Rudersdal har mulighed for at vælge en skole der ligger tæt på, og at familierne har mulighed for at vælge en relativt lille skole (to spor) i lokalområdet, hvis de ønsker det. Skolesammenlægninger kan være en del af den løsning, men jeg har svært ved at se en løsning, hvor vi udfaser en hel matrikel i Birkerød.

Kristine Thrane, Socialdemokratiet

Nej, en ny skolestruktur var ikke på tale for halvandet år siden. Vi var på det tidspunkt ikke opmærksomme på, at elevtallet ville falde så meget. Det skulle vi i bagklogskabens klar lys nok have været. Vi ønskede oprigtigt ro for skolerne. Sidste år kom der samtidig med øget fald i elever, desværre også betydelige uforudsete regninger som skulle betales. I budgetforhandlingerne 2018 var det afgørende for Socialdemokratiet, at der ikke blev sparet mere på undervisningsdelen til eleverne, tværtimod, vi synes der allerede var skåret for meget.

Til gengæld gav det god mening at se på den udfordring, der ligger i, at Rudersdal har en stor overkapacitet af kvadratmeter på skolerne. Det koster penge i opvarmning, rengøring og ikke mindst vedligeholdelse og renovering. Det er penge, som vi i Socialdemokratiet mener, kan bruges bedre. Vi er klar over at det skaber usikkerhed på skolerne lige nu, og at det også vil skabe noget uro under en omstrukturering. Men vi gør det for også fremadrettet at have gode og bæredygtige skoler.

Jeg vil gerne takke alle deltagerne fra strukturudvalget. Vi har haft mange gode diskussioner og har alle lært af det. Jeg tager alle anbefalingerne med i den videre proces, jeg er enig i det meste.

Der er nogle der synes, processen har været for lang, andre synes den har været for kort. Jeg synes, det har været passende. Det tager tid at komme på samme vidensniveau, at få alle data og fakta på plads, og få diskuteret tingene ordenligt. Det har vi gjort. Jeg synes, at anbefalingerne er meget specifikke, på trods af, at der ikke er sat navn på nogle skoler. Det gør det nemmere for os politikere at træffe nogle konkrete beslutninger nu, fordi vi har været igennem denne grundige proces, og derfor er der sat kortere tid af til den del.

I kommissoriet for strukturudvalget blev der lagt op til, at en styrket skolestruktur kunne indeholde skolelukninger, sammenlægninger, færre udskolinger eller man kunne vælge at fortsætte som i dag. Det blev dog tydeligt for de fleste i udvalget, at hvis man fortsætter som i dag, så vil skolernes fremtid blive meget udfordret økonomisk, pga. det faldende børnetal. Og derfor var der også enighed om, at man ikke kommer uden om enten skolelukninger og/eller sammenlægninger.

Der står i anbefalingerne at ”skoler bør så vidt muligt samles på én matrikel”. Det er Socialdemokratiet helt enige i. Der kan dog være særlige hensyn til lokalmiljø og nærhedsprincipper, der gør at en skole vil kunne omfatte to matrikler. Og ja, vi vil følge strukturudvalgets anbefalinger, fordi alternativet er, at flere skoler ikke vil kunne få det til at løbe rundt, fordi der simpelthen ikke er børn nok. Socialdemokratiet ønsker, at vi også fremover har gode skoler både fagligt og trivselsmæssigt, og hvis det skal kunne lade sig gøre, så er der brug for ændringer.

Trine Dybkjær, Lokallisten

At det i 2017 lød, at skolerne skulle have ro, og at der nu skal findes op imod 25 mio. kr. og laves en ny skolestruktur, hænger ikke på nogen måde sammen. I Lokallisten vidste vi ikke dengang, at der var en ny skolestruktur på vej.

”Anbefalingerne” stritter jo i mange retninger. Hovedparten af de 10 anbefalinger (bedre klassedannelse, elevinddragelse, styrket ledelse, fokus på udskoling osv.) er der næppe nogle, der kan være uenige i. De fleste vil jo en god folkeskole i Rudersdal.

I Lokallisten havde vi gerne set at anbefalingerne var mere åbne for andre strukturløsninger end de anførte, ligesom vi også gerne havde set at anbefalingerne også forholdt sig til hvordan vi øger skolernes selvbestemmelse og ansvar for egen drift, men det kan jo så komme med på et senere tidspunkt.

Vi kan primært bruge resultaterne fra anbefalingerne til at få kvalificeret de modeller, som vi får forelagt i maj.

Det var ikke udvalgets opgave at komme frem til én konkret løsning, men at få afdækket en række problemstillinger som kan få betydning for den skolestruktur, der senere skal vælges. Diskussionerne af de konkrete løsninger skal ske fra maj til september, og det er jo i sidste ende flertallet i kommunalbestyrelsen, der må tage ansvaret for den endelige beslutning.

I og med at der fra starten har været italesat en udfordring, der kaldtes at skolerne havde en ”overkapacitet”, så har det ligget i kortene, at ”noget måtte skæres væk”. Er der overflødige lokaler på skolerne kunne det jo også være italesat som en ”reservekapacitet”, og så ville diskussionen ikke i samme grad være så fokuseret på at lukke skoler.

Fokus kunne også være på udfordringerne på lang sigt (flere elever) frem for på kort sigt (færre elever)

Vores første prioritet vil være at bevare ”skolen i nærområdet”, fordi vi mener at det i høj grad er skolen der giver lokalområdet identitet og sammenhængskraft og er kulturbærende og netværksskabende.

I den kontekst kan vi næsten kun få øje på at én skolelukning kan være relevant ét sted i kommunen, men vi kan derimod se store muligheder for styrke skolerne ved at lave skolesamarbejder. Allerhelst skal samarbejder vokse frem nedefra på skolernes egne initiativer og ikke dikteres oppefra, og sigtet skal naturligvis være at styrke klassedannelsen og fagligheden. Vi skal turde at give skolerne muligheden for selv at finde de frugtbare samarbejdsmuligheder. Helt i tråd med de udmeldinger der netop er kommet fra Undervisningsministeriet om øget pædagogisk, økonomisk, og organisatorisk selvbestemmelse til skolerne.

FAKTA

Sådan lød spørgsmålene til politikerne

Tilbage i efteråret 2017 lød det ved flere vælgermøder næsten samstemmende fra flere partier i Rudersdal, at ”der var skåret for meget på skoleområdet, og at skolerne nu skulle have ro”, da skoleområdet i Rudersdal blev diskuteret. Nu halvandet år senere skal man finde op imod 25 mio. kr. på børne- og skoleområdet – herunder skolerne, og en ny, omfangsrig skolestruktur er på vej.

    Hvordan hænger de to ting sammen?

    Vidste I allerede dengang, at der var en ny skolestruktur på vej?

    Hvis I vidste, at der var en skolestruktur på vej, hvordan kunne I så i valgkampen gå ud og love, at skolerne skulle have ro?

Skolestrukturudvalget har fremlagt deres anbefalinger til en ny skolestruktur.

    Hvilke resultater herfra kan du tage med dig videre i den politiske beslutningsproces?

    Og hvad kan du bruge resultaterne til?

Det har taget skolestrukturudvalget næsten et halvt år at nå frem til anbefalinger, der ikke giver konkrete resultater. Omvendt skal der nu i løbet af to måneder ligge et endeligt forslag klar til høring.

    Hvordan kan det tage næsten et halvt år at komme frem til en uspecifik løsning som denne?

    Lå det i kortene helt fra starten, at løsningen ville være en sammenlægning/skolelukning?

    Hvorfor forskellen i tidshorisonten på skolestrukturudvalgets arbejde og den politiske proces?

Blandt skolestrukturudvalgets anbefalinger er, at man overvejer skolesammenlægninger i Holte og Birkerød, og at man i tilfælde af sammenlægninger samler en skole på én matrikel.

    Vil du som repræsentant for dit parti stemme for skolelukninger/sammenlægninger? – hvorfor/hvorfor ikke?

FAKTA

Har du også spørgsmål til politikerne?

    Send dit spørgsmål til redaktionen på e-mail: redaktion@rudersdalavis.dk

    Husk at dit navn skal fremgå

    Så sender vi spørgsmålet direkte videre til politikerne og bringer svarene her i Rudersdal Avis

Publiceret 10 April 2019 11:00