Flere borgere i Rudersdal glemmer at søge om tilladelse til byggeri, inden de opfører det, og derfor oplever kommunen mange af de såkaldte 'lovliggørelsessager'. Modelfoto

Flere borgere i Rudersdal glemmer at søge om tilladelse til byggeri, inden de opfører det, og derfor oplever kommunen mange af de såkaldte 'lovliggørelsessager'. Modelfoto schulzfoto - stock.adobe.com

Borgere melder hinanden: Kommunen svømmer i sager om ulovligt byggeri

Borgere i Rudersdal glemmer i stigende grad at søge om tilladelse til deres byggeprojekter. Netop nu venter over 200 såkaldte lovliggørelsessager på at blive behandlet hos kommunen

Af
Anne Dahl Kristensen

Tilgivelse frem for tilladelse. Det er ikke et nyttigt forhandlingsprincip, når det gælder behandling af ens byggesag.

Så kontant lyder udmeldingen fra medlemmer af kommunens byplanudvalg.

"Vi oplever en del borgere, som først søger tilladelse til deres byggeri, når de har opført det. Det er ganske utåleligt. Jeg antager, at det sker ud fra en forestilling om, at tilgivelse er lettere end tilladelse. Men i Rudersdal har vi en ret klar linje, og det er præcis den modsatte," siger Axel Bredsdorff (L), formand for byplanudvalget i Rudersdal Kommune.

Næstformanden i udvalget er enig.

"Der er en tendens til, at folk mener, at loven selvfølgelig skal overholdes for alle andre end dem selv. Og nogle satser på, at de kan få dispensationen efterfølgende. Men i vores optik er det langt værre at bede om tilgivelse end tilladelse. Der er en domspraksis, som vi naturligvis læner vores afgørelser op ad, men vi er ret stringente på dette område," siger Erik Mollerup (V), næstformand i byplanudvalget i Rudersdal Kommune og tilføjer:

"Vi er lykkelig fri for at forholde os til, hvad tingene koster at opføre og rive ned. Vi forholder os til regler og rammer, og hvis man ikke har overholdt reglerne, er det underordnet, om det koster 50.000 kr. eller 500.000 kr. at udbedre. Konsekvensen er, at bygherre skal få det lavet."

For lange ventetider

Sagerne opstår, når man som bygherre ikke har fulgt de gældende regler i eksempelvis lokalplaner, og kommunen herefter modtager en anmeldelse af det ulovlige byggeri.

Ifølge de to politikere ligger der øjeblikket cirka 210 såkaldte lovliggørelsessager, som venter på at blive behandlet. Normalt vil der være i omegnen af 23-30 af denne slags sager i tilsvarende kommuner, oplyser formanden. Hidtil har niveauet i Rudersdal ligget på cirka 100 sager. Og de høje tal påvirker den generelle behandlingstid for byggesager.

Ifølge den seneste opgørelse over erhvervs- og privat boligbyggeri fra Dansk Byggeri, er ventetiden på en byggetilladelse i Rudersdal Kommune i dag på 68 dage.

"Det er ikke godt nok," erkender formanden for byplanudvalget.

"Vi må erkende, at vi stadig har et pænt stykke vej ned til vores målsætning om at klare byggesagsbehandlingen indenfor de lovfastsatte dage. Konkret er vores gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid for almindelige sager lidt over 60 dage, hvor lovens fastsatte krav er 40 dage. Udviklingen går den rigtige vej - forstået på den måde, at vores sagsbehandlingstider støt og roligt falder år for år - men det er naturligvis ikke politisk optimalt, at vi endnu ikke er i mål," siger Axel Bredsdorff i et læserbrev, hvori det tilføjes, at det særligt er lovliggørelsessagerne, som trækker ventetiden i den forkerte retning.

"Én meget vigtigt grund til at vores medarbejdere ikke har tid til at behandle de enkle og ukomplicerede sager, skyldes det forhold, at vi i Rudersdal har ualmindeligt mange lovliggørelsessager, altså sager, hvor en bygherre har opført noget i strid med reglerne, og hvor der så kommer et efterfølgende langt forløb med påklage, svar, ny påklage, nye svar, påbud osv. Og da mange borgere vælger tidligt i processen at tilknytte juridisk assistance, skal vi også bruge kommunale ressourcer på at gøre det samme," forklarer formanden.

Trukket i langdrag

Tidligere var det sådan, at når man havde færdiggjort sit byggeri, skulle man som bygherre færdigmelde byggeriet til kommunen, som derefter kom ud på et tilsyn for at tjekke, at alt var bygget efter reglerne. Denne tilsynspligt har kommunerne ikke længere, og derfor er det ikke kommunen, der opsøger sagerne.

Ifølge de to medlemmer af byplanudvalget kommer anmeldelserne i stedet fra borgere, der har observeret ulovlige byggerier af garager, byggeri for tæt på skel, opførelser af hegn eller lignende i deres nabolag.

"Folk går op i det her, og det er borgernes ihærdighed, der fører til, at vi får så mange af denne slags sager. De henvender sig til os, når de ser ulovligt opført byggeri. Og når en borger anmelder en anden borger, skal vi som kommune oprette en lovliggørelsessag, som er umanerlig tung. Der er regler for, hvordan sådan en proces skal være," forklarer Erik Mollerup.

Dermed bliver sagerne også ofte trukket i langdrag i takt med, at de kører frem og tilbage mellem de involverede parter. Eksempelvis ligger der i øjeblikket også 50 sager, som skal afgøres i Planklagenævnet. Det skal ses i forhold til de cirka 2.300 byggesager, som Rudersdal Kommune i alt varetaget i løbet af et år.

"En så lille ting som et ulovligt opført fast hegn kan sagtens udvikle sig til at lovliggørelsessag, der strækker sig over mere end 1-2 år, hvis alle klagemuligheder af borgerne bliver afprøvet," siger Axel Bredsdorff.

For dyrt

Sammenligner man med andre kommuner, ligger antallet af lovliggørelsessager højt, mener udvalgsformanden.

"Når jeg taler med politikere fra andre kommuner uden for hovedstadsområdet, får jeg i hvert fald øje på, at vi er meget innovative her i kommunen," siger Axel Bredsdorff.

Men handler det ikke også om, at man så må opjustere sagsbehandlingen i forvaltningen med ekstra ressourcer?

"Hvis vi skal behandle 200 lovliggørelsessager, vil det kræve ansættelse af to-tre ekstra medarbejdere alene til det. Det er en forøgelse af byggesagsbehandlingen på 30-40 procent," forklarer Axel Bredsdorff og fortsætter:

"Og så er der spørgsmålet, om borgerne synes, det er en god ide, at vi bruger så mange ressourcer på lovliggørelsessager i stedet for at bruge kræfterne på normale sager, hvor der er søgt tilladelse, og som glider lettere igennem systemet. Jeg synes i hvert fald, det er svært at argumentere for, at vi skal bede borgerne betale for ekstra tre medarbejdere til at behandle ulovlige byggesager frem for at lade pengene gå til fx skoleområdet."

"Problematikken er, at de her sager går ud over den almindelige byggesagsbehandling. Og vi kan ikke bare ansætte os ud af problemet. Der er en lang oplæringstid, og hvorfor skal kommunens borgere betale for, at vi skal rydde op efter andre. Derfor appelerer vi nu til, at man tager en forhåndsdialog med forvaltningen og sætter sig ind i de gældende regler og rammer, inden de går i gang," tilføjer Erik Mollerup.

FAKTA

Det kan du gøre

    På kommunens hjemmeside kan man se, hvilke regler, der gælder for ens egen matrikel. (Lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer)

    Book en forhåndsdialog med en medarbejder i byplan, inden du går i gang.

    Tilknyt eventuelt arkitekter, ingeniører til større projekter.

Publiceret 01 May 2019 11:30