Borgerne i Rudersdal stiller spørgsmål til politikerne om den nye skolestruktur. Modelfoto

Borgerne i Rudersdal stiller spørgsmål til politikerne om den nye skolestruktur. Modelfoto Syda Productions - stock.adobe.com

Ny skolestruktur: "Hvornår har politikerne tænkt sig at slippe vanetænkningen?"

Af
Anne Dahl Kristensen

SKOLESTRUKTUR Skolestrukturudvalget har afleveret deres oplæg til politikerne med deres anbefalinger til, hvordan processen med at skabe en ny skolestruktur gribes an.

Rudersdal Avis giver i den forbindelse borgerne mulighed for at stille spørsgmål direkte til politikerne.

I denne uge er der Karl-Georg Holst, der spørger om følgende:

Det kunne være spændende, at få at vide, hvornår politikerne har tænkt sig at slippe vane tænkningen mht. folkeskolen. Hvis de turde hvordan så deres skole så ud? Har de tænkt sig at spørge en eller flere grupper af personer hvordan de ser folkeskolen om 5 eller 10 år?

Læs politikernes svar herunder.

Elisabeth Ildal, Liberal Alliance

Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det er jo sjældent, at folkeskolespørgsmål handler om andet end penge, lukninger eller Pisa-undersøgelser.

Det kunne være spændende, hvis man fik vores folkeskole talt op. Fik fejret nye skoler, fik fejret udvikling af lærerstab og faglige landvindinger etc. Folkeskoler er det historisk set det måske mest betydningsfulde værktøj for vores dannelse, fagligt såvel som mentalt.

Kunne Folkeskolen rumme den mangfoldighed, som i dag i stedet skabes via private- og friskoler, så tror jeg, Folkeskolen kunne se en dynamisk og rigtigt spændende fremtid i møde.

Trine Dybkjær, Lokallisten

Fremtidens skole skal udvikle nye "21'st century skills" som kritisk tænkning, kreativitet, samarbejde, kommunikation, fleksibilitet samt anvendelse af ny teknologi. Den skal bygge på folkeskolens stolte tradition om at samle forskellige børn og unge i nærområder for at danne og udvikle dem til at begå sig socialt og få det bedst mulige faglige fundament og afsæt.

Skolerne skal helst være selvstændige enheder med store frihedsgrader, da det skaber det største engagement hos ansatte samt elever og deres forældre. Det betyder ikke, at skolerne ikke gerne må dele administrative og faglige ressourcer eller lave andre samarbejder personalegrupper eller elever imellem. Teknologien skal bruges til at styrke samarbejde og vidensdeling, så ikke alle læringsforløb skal laves fra bunden. Nogle læringsforløb kan måske genbruges eller hentes fra andre kommuner, lande eller organisationer evt. også som virtuel undervisning. Der skal endvidere læres mere uden for klasseværelset, i naturen, hos virksomheder og måske for de ældre elever som udvekslingsophold i udlandet for at styrke sprogkompetencer. I stedet for store ufleksible skoler med mange ledelseslag og større administration, skal vi hellere have mindre mere tilpasningsdygtige og selvstyrende enheder.

Det kræver tillid til ledere og medarbejdere og en mindre grad af kontrol og deraf følgende administration, som sluger en al for stor del af skolebudgettet, da lærerne bruger stadig mere af deres tid på dette. Hellere bruge tiden på og sammen med eleverne. Antallet af tests skal nedbringes, da de tager meget tid og fokus væk fra undervisningen. De er sjældent opbyggende og måler ikke nødvendigvis det ønskede, men er i højere grad med til at skabe stress og præstationsangst hos en del af eleverne, hvoraf nogle senere skal behandles. Kun et skolesystem og nogle medarbejdere, der selv afspejler og anvender "21'st century skills", kan lære eleverne disse.

Kristine Thrane, Socialdemokratiet:

Socialdemokratiet ønsker at have en skole, der har både høj faglighed og høj trivsel, og som styrker elevernes interesse for naturvidenskaben. Vi ønsker fokus på elevernes personlige og demokratiske dannelse, så eleverne rustes til at deltage i samfundslivet på alle området. Disse mål har Socialdemokratiet hele tiden arbejdet hen imod, og det vil vi fortsætte med.

Rudersdal kommune har i dag rigtig gode skoler med stor selvbestemmelse indenfor de rammer, som Folketinget giver kommunerne. Der har været flere tiltag gennem de seneste år fx folkeskolereformen, fokus på øget inklusion samt synlig læring. Det er tiltag, som i høj grad retter sig mod et mangfoldigt samfund, hvor alle kan være med.

Socialdemokratiet mener, at skolerne nu har brug for arbejdsro i forhold til implementering af de gode intentioner, der er sat i værk på skoleområdet. De foreliggende strukturændringer giver gode rammer for dette og sikrer, at vi får den nødvendige ro og stabilitet omkring skolernes økonomi. Processen omkring de nødvendige strukturændringer på skoleområdet har været tilrettelagt, så alle både børn og voksne har kunnet være en del af processen. Denne måde at udvikle vores skoler på ser Socialdemokratiet som en rigtig god måde at få spurgt en række personer om, hvordan de ser folkeskolen om 5 - 10 år.

348

348

Kirstine Flarup Tofthøj, Radikale Venstre:

Jeg kan ikke genkende, at vores folkeskole er præget af vanetænkning. Tværtimod har de senere år budt på både folkeskolereformen og vores pædagogiske projekt ‘synlig læring’, som er store forandringsopgaver. Jeg tror, at både forældre, børn og medarbejdere oplever, at vores skole udvikler sig meget. Radikale Venstre er grundlæggende godt tilfredse med vores skoler og ønsker ikke et væsentlig anderledes skoleforløb end vi ser i dag.

I arbejdet med den nye skolestruktur har der været nedsat en stor arbejdsgruppe med repræsentanter fra både forældre, elever, skoleledere, personale og politikere. Udvalget havde også besøg af eksperter udefra, og vi har blandt andet drøftet, hvordan vi synes, fremtidens skole skal se ud i Rudersdal. Der var bred enighed om, at vi er på sporet og at de tiltag, som er sat i gang, skal have tid til at virke.

På et enkelt punkt vil vi dog gerne udvikle vores skoler lidt videre. Vi har brug for at styrke vores udskoling, så vi kan tilbyde vores elever attraktive faglige og sociale fællesskaber. Det kan f.eks. indebære, at vi opretter sparringsfællesskaber for faglærere på tværs af vores skoler og udvider samarbejdet med de lokale gymnasier.

Jakob Kjærsgaard, Det Konservative Folkeparti:

Som far til to piger ønsker jeg ikke, at vi eksperimenterer for meget med folkeskolen. Det er vores børn ganske enkelt for vigtige til.

Selvfølgelig skal vi tænke ud af boksen, og vi skal aldrig gro fast. Vi skal hele tiden følge med i hvordan verden udvikler sig, og tage de bedste erfaringer fra Danmark og udlandet ind i skolerne i Rudersdal.

Derfor er vi også i konstant dialog med elever, lærere, forældre og følger med i forskningen på skoleområdet. Netop for at undgå vanetænkning. Men vi skal passe på med at lave store ændringer, blot for forandringens skyld.

Vi konservative mener, at nye tiltag i folkeskolen skal være evidensbasserede, og ikke bare være tidens tilfældige modeluner. Lærerne og eleverne skal have ro til at kunne koncentrere sig om det som hele skolen handler om; at danne eleverne både fagligt og menneskeligt.

Der er folkeskolen efter vores mening vigtigere end nogensinde, i en stadig mere globaliseret og digitaliseret verden, som er præget af konfliker, fake news og antidemokratiske tendenser. Men også en verden der rummer langt flere fremtidsmuligheder for vores børn, som måske skal bestride jobs som vi i dag ikke engang kender eksistensen af, på grund af at den teknologiske udvikling går så hurtigt.

Derfor er det vigtigt at fokusere på dannelse, både fagligt og menneskeligt, i skolen.

Jacob Jensen, Enhedslisten:

Når Venstre har besluttet en 10% arealreduktion (dvs. en skolelukning), så er den rådende vanetænkning i kommunalbestyrelsen at acceptere. Lukning/sammenlægning af skoler giver store omstillingsproblemer for eleverne, lærerne og pædagogerne. Hvis der havde været et langvarigt fald i elevantallet, kunne det nok ikke undgås. Men de tal, som i august 2018 begrundede forslaget, er vildt overdrevne. Selv om dette er bevist, gentages tallene vanen tro uændret i strukturudvalgets rapport for at underbygge en beslutning om arealreduktion.

I Enhedslisten tør vi godt sige vor mening, selv om den er forskellig fra Venstres diktat om nedskæringer (Vi mister ingen bestyrelsesposter af den årsag). Den store mangel i skolerne er, at lærerne og pædagogerne gives for lidt tid til at tage sig af den enkelte elev. Det rammer hele klassen - især inkluderede børn med særlige behov og nu også snart børn uden tilstrækkelige danskkundskaber, som skal spredes på skolerne. Hvis nedskæringerne fortsætter, så ser det sort ud for skolevæsenet længe før 5 til 10 år. Utallige personer, vi har talt med, er enige.

Daniel E. Hansen, Venstre:

Folkeskolen er reguleret via en omfattende lovgivning, og derfor er der ret faste rammer for, hvordan skolen skal udvikle sig. Efter Venstres opfattelse er det vigtigt med frihed og forskellighed skolerne imellem, men naturligvis er det også nødvendigt med klare rammer og retning, så skolerne overordnet set bevæger sig samme vej og tilbyder samme kvalitet.

Skolerne i Rudersdal er i konstant udvikling. Dels på grund af de nye krav, der løbende stilles fra folketinget, dels på grund af den retning, som kommunalbestyrelsen sætter.

Venstre ønsker skoler, der har internationalt udsyn og som bedst muligt ruster eleverne til at komme videre i uddannelsessystemet. Alle elever skal videre til en ungdomsuddannelse. Vi lægger afgørende vægt på, at udviklingen af undervisningen baseres på nyeste viden og forskning om læring.

Sagen om ny skolestruktur handler om at skabe de bedst mulige rammer for gode skoler i Rudersdal set i lyset af, at der er en stor overkapacitet, svarende til 1.500 elever. Vi skal bruge ressourcerne på eleverne og undervisningen frem for på på tomme m2 og halvtomme klasselokaler.

Der er og har været en omfattende inddragelse af viden udenfor kommunalbestyrelsen. Det har været et hovedformål med Skolestrukturudvalget at skabe rum for en grundig og inddragende proces, hvor både eksterne eksperter og de lokale eksperter i form af skolebestyrelsesformænd, medarbejdere og ledere er kommet til orde.

Serie

Har du også spørgsmål til politikerne?

    Du kan sende dit spørgsmål til os på e-mail: redaktion@rudersdalavis.dk

    Husk dit navn skal fremgå.

    Så sender vi spørgsmålet direkte videre til politikerne og bringer deres svar her i Rudersdal Avis

Publiceret 02 May 2019 11:00