Politikerne var i sidste uge indkaldt til MUS samtale hos forældrene, hvor de blev konfronteret med deres valgløfter og indsats på børneområdet indtil videre. Foto: Anne Dahl Kristensen

Politikerne var i sidste uge indkaldt til MUS samtale hos forældrene, hvor de blev konfronteret med deres valgløfter og indsats på børneområdet indtil videre. Foto: Anne Dahl Kristensen

Politikere: "Der bliver ikke lukket skolebygninger i denne omgang"

Der er lagt op til en administrativ sammenlægning af skoler i den nye skolestruktur, men der bliver ikke lukket matrikler. Der er nemlig ikke plads til børnene på andre skoler

Af
Anne Dahl Kristensen

"Teknisk set kan der komme skolelukninger, fordi vi skal nedlægge to skolers matrikelnumre for at oprette en ny skole med et fælles matrikelnummer. Men vi kan ikke lukke adresser, for vi har hverken noget ønske om eller kapacitet til at lukke en skole og sende alle børnene over på en ny matrikel."

Sådan lød ordene fra borgmester Jens Ive (V) i sidste uge.

Han var en af de i alt syv politikere, som en gruppe af aktive og bekymrede forældre havde indkaldt til MUS-samtale. Det skete i forlængelse af det debatmøde, som samme gruppe af forældre arrangerede under valgkampen til kommunalvalget i 2017, hvor politikerene var indkaldt til jobsamtale. Her kunne de få lejlighed til at argumentere for, hvorfor de fortjente jobbet som forvalter af kommunens børne- og skoleområde.

Sidste uges debat ved MUS-samtalen blev indledt med diskussioner om dagtilbudsområdet, imens aftenen blev rundet af med en debat om den igangværende proces med ny skolestruktur.

Nye løfter

Tidligere har skolelukninger været bragt op i debatten. Men flere af de fremmødte politikere havde tilsyneladende en anden opfattelse i tirsdags.

"Når vi taler om at nedlægge skoler, så kommer det an på, hvad vi taler om. For der kommer sikkert til at være nogle skoler, der bliver lagt sammen. Vil du kalde det for en skolenedlæggelse? Du kan sige, at skolerne bliver nedlagt, fordi der opstår en ny skole, som er fordelt på to matrikler - i hvert fald til at starte med. Så må vi jo se, hvordan det går, også med børnetallet. Om skolerne kan fylde pladserne eller ikke," sagde Kristine Thrane (S).

Udmeldingerne fik en af de fremmødte forældre på banen med opfølgende spørgsmål:

"Betyder det, at jeg kan gå hjem til min kone og sige, at der er ingen skoler, der skal lukkes nu? Altså matrikler, der bliver lukket og slukket?"

"Nej, det kommer ikke til at ske, i hvert fald ikke de næste par år. Det kan jeg godt love dig. Det kan godt være, at det på sigt kommer til at ske, fordi vi måske vil udbygge et sted for så i stedet at lukke en anden matrikel," svarede Kristine Thrane.

For mange skoler i Holte?

Radikale Venstres Kristine Flarup Tofthøj fulgte trop.

"Spørgsmålet er, om man taler principielt eller praktisk. Lad os tale helt lavpraktisk. Jeg har utrolig svært ved at se, at vi kan undvære nogle af de matrikler, der er i Birkerød," sagde hun og blev derefter konfronteret af bekymrede forældre fra øvrige dele af kommunen.

"For et øjeblik siden lød spørgsmålet, om vi principielt vil kæmpe for at bevare alle matrikler? Mit helt principielle svar på det er nej. For det er ikke et mål for mig at bevare alle matrikler. Det er et mål for mig at få en god skolestruktur. Og i den forbindelse siger jeg, at jeg tror, at jeg har brug for alle matriklerne i Birkerød. Jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg på lang sigt har brug for alle matrikler i Holte," svarede Kristine Flarup Tofthøj, som uddyber sit udsagn over for Rudersdal Avis:

”Hvis vi ender med at sammelægge to skoler, der ligger 300 meter fra hinanden, synes jeg også, det er naturligt at overveje, om de på sigt ikke kan sammenlægges ét sted.”

Overraskende nyt

Udmeldingerne om at ingen matrikler skal nedlægges nu vakte undren hos en af de politiske kolleger i panelet.

"Jeg er glad for de spørgsmål, der bliver stillet om skolelukninger, for i strukturudvalget har det gang på gang lydt, at skolelukninger var det eneste svar. Jeg synes, det er relevante spørgsmål, og det er interessant at høre svarene," lød det fra Lokallistens Trine Dybkjær, som uddyber sin holdning over for Rudersdal Avis:

"Jeg har hele tiden haft opfattelsen af, at alle har talt om skolelukninger i strukturudvalget på nær mig. Nu har tingene taget en vending. Det undrer jeg mig over, selvom jeg selvfølgelig også er rigtig glad for, at vi nu tilsyneladende ikke taler om skolelukninger. Men noget tyder på, at når man står foran borgerne, så er det andre budskaber, der fremlægges."

For mange børn til lukninger

Årsagen til, at man ikke ønsker skolelukninger er ifølge politikerne, at der godt nok er et faldende børnetal, men ingen af skolerne har så mange ledige kvadratmeter i overskud, at de kan modtage alle børn fra en anden skole. Og skal man flytte børn, ønsker man at gøre det samlet.

"Den første prioritering er at få dannet de robuste klasser, hvor man vil arbejde med en gennemsnitlig klassekvotient på 24. Derefter kan der frigives kvadratmeter på sigt. Men det er jo ikke sådan, at vi i dag kan lukke en adresse og smide alle børn over på en anden adresse. Den overkapacitet er der ikke," konstaterede Jens Ive (V).

Netop børnetallet blev der også spurgt ind til fra ordstyrerens side.

"Der fremføres tal på 1.200-1.500 elever i overkapacitet på tværs af skolernes matrikler. Men så mange flere elever har der ikke været på skolerne igennem de sidste 50 år. Så på et eller andet tidspunkt har man forbygget sig i kommunen. Men hvis der hele tiden har været for meget plads, hvorfor skar I så ikke ind til benet, da I lavede den sidste sammenlægning af Parkvejskolen og Kajerødskolen i Birkerød?

"Det kan du godt sige. Overkapaciteten har været endnu større, da Kajerødskolen eksisterede. Det har du fuldstændig ret i. Og jeg kan også godt røbe for historieskrivningen, at det blev også diskuteret. Nu skal jeg ikke sige, hvad det var for en skole, der blev diskuteret nedlagt, det er aldrig godt bagefter. Men det blev drøftet, og det blev valgt fra, fordi man ønskede kun at fokusere på én udfordring. Så der var simpelthen ikke politisk flertal til at gå ind i flere skolelukninger på det tidspunkt," sagde Jens Ive (V), som i løbet af aftenen også fremhævede, at det ikke er befolkningsprognosen, der er årsagen til arbejdet med ny skolestruktur:

"Statistik og prognoser er ikke grundlaget for, at vi gør det her. Vi startede allerede for et par år siden med netop at lave om på vores skoledistrikter med en løsning, som vi ikke kan bibeholde (forsøgsordningen med tre skoledisktrikter, som Undervisningsministeriet har afvist at lade fortsætte/red.). Så om statistikken er 200 eller 400 højere eller lavere, det har ingen betydning for nødvendigheden af det her, som jeg ser det," lød det fra Ive.

Flere distrikter

Fremgangsmåden er derfor nu, at man vil arbejde med sammenlægninger og skoledistrikter, så man kan justere antallet af klassedannelser på hver enkelt skole og dermed styrke økonomien.

"Jeg forestiller mig, at udfaldet af den nye skolestruktur bliver noget mere end tre skoledistrikter, og at de nye distrikter har en størrelse, som gør, at vi kan være nogenlunde sikre på, at vi kan danne robuste klasser," lød det fra Kirstine Flarup Tofthøj (R).

Oplægget til modeller for den nye klassedannelse, som medlemmerne af børne- og skoleudvalget diskuterer på onsdag forholder sig da også kun til sammenlægning af skoler på det administrative plan.

Ikke ro på endnu

Ifølge borgmesterens udsagn ved tirsdagens debatmøde betyder det dog ikke, at forældre kan ånde helt lettet op endnu. Det fremgik efter en forælder netop havde bedt politikerne om at være mere klare i spyttet:

"Jeg skal bare vide med sikkerhed, hvor I er på vej hen nu? For ved borgermødet i Nærum, der var i på vej til at lukke skoler. Nu hører jeg, at vi heldigvis taler om noget, jeg bedre kan lide, altså sammelægninger på ledelsesniveau. Men kommer mine børn til at gå på den skole, de går på nu?"

"Jeg kan desværre ikke berolige dig. Nu er vi i gang med diskussionen om skoleindskrivning og skoledistrikter. Men vi har også en diskussion til gode om udskoling. En diskussion om, hvad vi skal bruge de enkelte adresser til, og hvordan vi kan optimere dem. Det, der er afsat ressourcer til nu, det er, at vi får fastlagt indskrivningsgrundlaget, så det er klar til november/december, men vi skal holde fast i denne dialog. For der kommer en debat om, hvad vi vil med vores udskoling, og hvad vi vil med vores bygninger. Så jeg kan ikke helt berolige dig. Men vi kan ikke nu lukke nogle adresser ned, det er der simpelthen ikke kapacitet til," lød svaret fra Jens Ive.

Publiceret 07 May 2019 11:15