Karen Bonnesen er en af Holte IF's markante skikkelser. Hun har været aktiv i klubben siden 1979 både som spiller, træner og formand. Her sætter hun et smash i en kamp tilbage i 1989. Karen Bonnesen er også udnævnt som æresmedlem i klubben. Foto: Irving Foto

Karen Bonnesen er en af Holte IF's markante skikkelser. Hun har været aktiv i klubben siden 1979 både som spiller, træner og formand. Her sætter hun et smash i en kamp tilbage i 1989. Karen Bonnesen er også udnævnt som æresmedlem i klubben. Foto: Irving Foto

Holtes helte: Gennem trængsler til stjernerne

Holte IF’s volleykvinder står på et fundament af stolte traditioner, urokkelige værdier og mesterskaber i massevis. Men selv om man er en eliteklub, er det ikke nødvendigvis resultaterne, der vejer tungest

Af
Anders Dall

De gjorde det igen. Holte IF’s volleykvinder. For 16. gang kunne de for nylig løfte trofæet som danske mestre, da de med tre sejre i finaleserien slog rivalerne fra Brøndby.

For Nora Mølgaard var det hendes tredje DM-titel med Holte. Hun er holdets anfører og var stolt over at vippe de forsvarende mestre af DM-tronen og bringe pokalen hjem til Holtehallen på Kongevejen.

“Det var kæmpestort. For mig var det en lettelse. Vi har på intet tidspunkt spillet overdrevet godt mod dem, men det har været stabilt. Til sidst viste det sig, at vores bundniveau var højere end deres,” fortæller Nora Mølgaard, der er kantangriber og har spillet i klubben i syv sæsoner, siden hun som 15-årig skiftede fra Gentofte.

At Holte IF’s volleykvinder spiller med om guldet er ikke nyt. Foruden 16 mesterskaber har holdet siden de vandt deres første mesterskab i 1988 vundet 14 sølvmedaljer og 2 bronzemedaljer. Derudover har holdet været i pokalfinalen de seneste 11 år i træk. Men det er ikke metal og pokaler, der driver dem, fortæller klubbens ligatræner gennem 16 sæsoner, Svend-Erik Lauridsen.

”Det er ikke guldet, der motiverer. Det er ikke guldet, der giver udviklingen. Det er vejen derhen.” siger han.

Vejen derhen

At gøre tingene lidt bedre end i går, sætte processen før resultatet og gøre folk til bedre versioner af sig selv. Det er nogle af de mantraer, som Svend-Erik Lauridsen fremhæver, når han beskriver klubbens værdier. I Holte er elitevolleyball mere end slagteknik, styrke og viljen til at vinde.

“Det er en arena, hvor du kan udvikle dig på så mange punkter. Når du skal ind og præstere i en finale, er der mange flere ting på spil end at stå og lave tusind server," siger han og understreger, at det at udvikle sig som person er vigtigere end medaljen.

Holtes volleykvinder anno 2019 efter finalesejren over Brøndby. Foto: Holte IF

Holtes volleykvinder anno 2019 efter finalesejren over Brøndby. Foto: Holte IF

Ifølge Nora Mølgaard er klubkulturen på det nuværende ligahold præget af en mentalitet, hun kalder bond to battle. Det er et koncept, som sætter fokus på samarbejde ved at kende sine medspilleres svagheder og grænser, inden man skal i kamp – blive mere sammentømret som hold, og det er vigtigt fastslår anføreren.

”Vi fandt ud af, at før vi kunne stå i de svære situationer sammen, skulle vi kende de dårlige sider af hinanden. Hvor går vores grænse? Hvad skal man gøre, når man er frustreret og er sur? Det at kende hinandens svagheder hjalp os til at komme videre. Det er nemmere at spille sammen, når man bekymrer sig om hinanden,” siger Nora Mølgaard.

Om baggrunden for at indføre den amerikansk-inspirerede bond to battle-tankegang på holdet fortæller Svend-Erik Lauridsen:

”Det vi oplevede sidste år (2017-2018 sæsonen, red.) var, at vi havde et hold, som på papiret var et rigtig godt hold, men der var ikke nok care for each other. Der var ikke nok, der holdt dem sammen. De var ikke veninder på det hold, og det betød, at da vi skulle præstere, så faldt det fra hinanden.”

Klubbens fundament

Elitemiljøet kom ikke af sig selv i Holte. Det kom med Jan Halling. Han trådte til som træner for herreholdet i 1974 kun et år efter, klubben blev stiftet. Herfra gik det hurtigt. Kun afbrudt af et enkelt ophold i 2. division rykkede holdet direkte fra den laveste række i Lokalserie C til 1. division.

Midlet var et opgør med breddeidrættens principper og et større fokus på ambitioner og præstationskultur. Jan Halling havde fundet inspiration til at professionalisere indstillingen til spillet ved at kigge ud over landets grænser. Han øgede mængden af træningstimer og introducerede spillerne for vægttræning i en tid, hvor den almindelige holdning ifølge Jan Halling var præget af idealer efter 68-oprøret.

”Man skulle ikke være noget, man skulle respektere fællesskabet, og det var godt nok, at man prøvede. Jeg respekterede fællesskabet, men fællesskabet kan jo godt beslutte sig for at nå mål,” fortæller Jan Halling, der i dag er direktør for Politikens Lokalaviser i Sverige.

Han uddyber:

”I en vekselvirkning udviklede vi en Holte-kultur, som handlede om en høj grad af seriøsitet, om at være velforberedt og ikke springe over hvor gærdet er lavest. Det var en fantastisk udvikling for herrerne. Vi gik fra den laveste række til på rekordtid at etablere os i toppen af dansk volley.”

Holte-spillere i et Guinness World of Records forsøg i Rødovre Centrum i 1983: For at skabe økonomi til at spille Europa Cup lavede klubben et event, hvor man skulle spille volleyball uafbrudt i kampformat kun afbrudt af timeouts og sideskift. Ifølge Mikael Trolle blev forsøget opgivet efter godt 72 timer, hvilket var 3 timer før rekorden var blevet slået. Det lykkedes dog at tjene 100.000 kroner på eventet. Foto: Holte IF

Holte-spillere i et Guinness World of Records forsøg i Rødovre Centrum i 1983: For at skabe økonomi til at spille Europa Cup lavede klubben et event, hvor man skulle spille volleyball uafbrudt i kampformat kun afbrudt af timeouts og sideskift. Ifølge Mikael Trolle blev forsøget opgivet efter godt 72 timer, hvilket var 3 timer før rekorden var blevet slået. Det lykkedes dog at tjene 100.000 kroner på eventet. Foto: Holte IF

Indstillingen vakte opsigt, hvilket blandt andet kom til udtryk i landspokalfinalen i januar 1982 mellem Holte og Middelfart. Forud for kampen havde Jan Halling sagt, at spillerne fra Middelfart havde badet sig igennem sæsonen, fordi de var nogle høje spillere, der ikke trænede nok.

”Jeg gav udtryk for, at det var trist, hvis man kunne vinde på at være et badedyr, som hoppede i, når man synes, det var sjovt,” husker Jan Halling.

Den drilske bemærkning resulterede i, at spillerne fra Middelfart troppede op til pokalfinalen iført badekåber og badehætter som en kommentar til Holtes overseriøsitet. Efterfølgende kunne Jan Halling fryde sig over, at det var spillerne fra Holte, der sikrede sig pokalen.

”Det gamle latinske udtryk Per Aspera ad astra, der betyder gennem trængsler til stjernerne, illustrerer fundamentet i klubben. Man slider for at nå sine resultater, og det har man altid gjort. Man tør, man vil og man kan, og det med at ville er ekstremt vigtigt. Holte tog tidligt internationale udfordringer op, hvor man med få ressourcer gik ud og konkurrerede internationalt,” siger Jan Halling.

Pr-foto for herreholdet i 1989. Fra venstre er det daværende træner Mikael Trolle, Jesper Wiegandt, Ole Lachenmeier, der stadig spiller i klubben, og Lars Berg. På langs er det Sten Tronier. Foto: Holte IF

Pr-foto for herreholdet i 1989. Fra venstre er det daværende træner Mikael Trolle, Jesper Wiegandt, Ole Lachenmeier, der stadig spiller i klubben, og Lars Berg. På langs er det Sten Tronier. Foto: Holte IF

230 sejre i streg

En af de spillere, der kan huske tiden under Jan Halling er Mikael Trolle. Han begyndte i klubben som 16-årig, fordi hans storesøster spillede for Holtes damehold, og så blev han trukket med i hallen. Han havde tidligere spillet badminton, fodbold og håndbold, men det var volleyballspillet, der for alvor fangede hans interesse.

”Min historie i Holte var, at jeg startede få år efter, klubben blev etableret. Projektet dengang var kendetegnet ved en stor drøm og ambition om at blive gode til spillet. Det er der sikkert mange, der har, men mange fokuserer på at vinde en titel. Det her var meget mere fokuseret på den kontante præstationsudvikling og stoltheden og fascinationen over at møde op hver enestete dag og blive så god, som dit talent bærer,” siger Mikael Trolle, der som 20-årig debuterede på landsholdet.

Holtes damehold i 1987, hvor holdet rykkede op i ligaen. Året efter kunne de fejre deres første danmarksmesterskab Foto: Holte IF

Holtes damehold i 1987, hvor holdet rykkede op i ligaen. Året efter kunne de fejre deres første danmarksmesterskab Foto: Holte IF

Som træner stod han fra 1987 og 10 år frem selv i spidsen for Holtes herrehold og i en kortere årrække også dameholdet, som rykkede op i ligaen det år, hvor Mikael Trolle trådte til. Året efter vandt Holtes volleykvinder sit første danmarksmesterskab, og frem til 1996 vandt han 26 officielle mesterskaber med klubben og kvalificerede to gange herreholdet til final 8 i Champions League.

“Det var volleyfamilien ved siden af den anden familie, vi havde,” fortæller Mikael Trolle, der i dag er æresmedlem i klubben sammen med blandt andre Jan Halling.

Han forklarer, at det var en tid drevet af en drøm og ambition om at komme ud og spille mod de bedste hold i verden.

”Når du har den ambition bliver det pludselig nemt at vinde på hjemmebane.”

Og det gjorde de gang på gang mod de danske hold. Dominerede de hjemlige turneringer lige meget om kampene blev spillet hjemme eller ude. Fra 1986 til 1995 vandt Holtes herrer guld uafbrudt. 250 kampe i træk uden nederlag.

”Det, der er meget afgørende, er det her med ambitionen om at skabe det optimale udviklingsmiljø for spillere, der virkelig vil det,” fortæller Mikael Trolle, der i 2018 stoppede som herrelandstræner og sportschef i Volleyball Danmark efter at have stået i spidsen for landsholdet i 342 kampe.

Fra 1986 til 1995 vandt Holtes herrehold DM-guld år efter år. Billedet her er fra 1992. Foto: Holte IF

Fra 1986 til 1995 vandt Holtes herrehold DM-guld år efter år. Billedet her er fra 1992. Foto: Holte IF

Ligesom Svend-Erik Lauridsen i dag taler om proces før resultatet og udvikling frem for guld, var mentaliteten under Mikael Trolle også at folde et eliteprojekt ud, der var større end at vinde kampe.

”Det at blive god med andre, og det at kunne udleve det at blive god med andre trak det hele. Hvis målet havde været at vinde 230 kampe, var du nok blevet træt efter 10.”

Ambitioner koster penge

Når Karen Bonnesen træder ind ad døren til Holtehallen, betragter hun det som sit andet hjem. I 40 år har hun været aktiv i klubben og set den udvikle sig. Som spiller, træner, bestyrelsesmedlem og formand i over 20 år. Hun forklarer, at klubben de sidste 30 år har haft de samme normer og måder at dyrke eliteidræt på.

”Vi holder fast i de grundlæggende værdier og den grundlæggende kultur. Vi holder os meget processen for øje, så vi ikke kun går efter målet, men at vi udvikler den enkelte spiller,” siger hun.

Holte IF's volleykvinder gentog DM-triumfen i 1989. Foto: Holte IF

Holte IF's volleykvinder gentog DM-triumfen i 1989. Foto: Holte IF

Men elitesatsning er også fravalg. En af de tunge af slagsen måtte klubben træffe i 2006, da bestyrelsen besluttede, at det ikke længere var muligt at have et eliteprojekt, der omfattede både herre- og dameholdet. Bestyrelsen valgte at satse på damerne, og det betød, at klubben dét år trak herreholdet fra ligaen.

”Det er et stort stykke arbejde at drive to elitehold,” fortæller Karen Bonnesen og uddyber:

”Økonomisk er det en stor belastning at køre to elitehold. Det gjorde vi i rigtig mange år, deltog i internationale turneringer, og det var økonomisk meget belastende.”

Det koster penge at have ambitioner. Det ved Svend-Erik Lauridsen godt. Siden kommunalreformen har klubben ikke haft samme muligheder for at søge om tilskud til deres Europa Cup kampe og skal konkret ud og finde 100.000 kroner til at spille Europa Cup i den kommende sæson, forklarer han. Målet er at nå til 2. runde, for det er i Europa, at spillerne kan få en snert af livet som professionel volleyballspiller.

”Det er fedt at få lov til at spille mod professionelle hold og det at vise professionelle hold hernede for vores eget publikum. Det er egentlig primært på udebane, for på hjemmebane skal man stadig i skole og på arbejde, men når vi er på udebane, har vi den der opfattelse af at: Hold kæft vi er professionelle. Vi skal ikke på arbejde, vi skal kun koncentrere os om at træne, spille og spise. Den oplevelse er vigtig for hvis nogle af dem, og det ved jeg, der er nogle, der har, drømmen om at gøre det til en karriere, så er de erfaringer super vigtige,” siger Svend-Erik Lauridsen.

Publiceret 14 May 2019 11:00

SENESTE TV