En børnehaveklasseleder fra Dronninggårdskolen i Holte er bekymret over udsigten til sammenlægning af skoler. Hvor skal kræfterne og overskuddet komme fra, spørger hun. Modelfoto

En børnehaveklasseleder fra Dronninggårdskolen i Holte er bekymret over udsigten til sammenlægning af skoler. Hvor skal kræfterne og overskuddet komme fra, spørger hun. Modelfoto Chlorophylle - stock.adobe.com

Medarbejder på Dronninggårdskolen:"Der er ikke overskud til flere ændringer"

Det er vigtigt med en ledelse tæt på sine medarbejdere, påpeger en børnehaveklasseleder fra Dronninggårdskolen i Holte, som er bekymret over udsigten til skolesammenlægninger

Af
Anne Dahl Kristensen

"Man troede, at man kunne spare et tocifret millionbeløb på at optimere klasserne ved at flytte elever rundt, men det var en regnearkstænkning, som har haft store konsekvenser. For eksempel er flere skoleledere gået ned med stress, og på nær én er alle ledere skiftet ud siden 2011. Samtidig er vi gået fra, at fem procent af eleverne gik i privatskole, til nu 20 procent."

Sådan siger formand for Gribskov-Halsnæs Lærerkreds, Michael Bie, i en artikel fra 3. maj 2019 i Fagbladet Folkeskolen.

Artiklen, der har titlen 'Arbejdsglæden er tilbage på Melby Skole', beskriver, hvordan Halsnæs Kommune er i gang med at rulle beslutningen om sammenlagte skoler tilbage.

De skoler, som er blevet lagt sammen med én fælles ledelse, men med to matrikler bevaret, splittes nu op igen, fordi modellen ifølge fagbladet ikke har fungeret.

På Melby Skole er sygefraværet eksempelvis faldet, siden skolen igen er blevet selvstændig.

Spydspidsen ramt

Artiklen fik Bente Bahrt fra Holte til at spærre øjnene op. Hun er pædagogisk uddannet børnehaveklasseleder på Dronninggårdskolen, og hun har arbejdet på stedet i mere end 20 år. Men hun er ikke tryg ved udsigten til skolesammenlægninger, som der i øjeblikket arbejdes på i Rudersdal Kommune.

"Det føles meget utrygt. Og jeg havde ikke troet, at vi kan blive så udsat. Dronninggårdskolen har i mange år været spydspids for nye initiativer og udvikling, og der er forældre, som er flyttet til kommunen for specifikt at få deres børn på Dronninggårdskolen. Hvorfor vil man ødelægge det? Jeg håber virkelig ikke, at det bliver til noget," fortæller Bente Bahrt og henviser til det arbejdsnotat, som børne- og skoleudvalget er blevet præsenteret for, hvori de seks scenarier for skolesammenlægninger fremlægges.

I arbejdsnotatet lægges der op til, at Dronninggårdskolen skal lægges sammen med enten Ny Holte Skole eller både Ny Holte Skole og Skovlyskolen.

Den lokale lærere frygter, at samspillet med ledelsen går tabt, hvis man lægger skoler sammen.

"Vi har allerede et samarbejde med Ny Holte Skole, og vi arbejder meget med team-samarbejde, som fungerer rigtig godt. Men der er også grænser for, hvor stort et team kan være. Det er altså afgørende, at vi har en ledelse tæt på, som vi altid kan gå ind til og drøfte problemstillinger med, når de opstår. Det er vigtigt, at lederne har en føling med, hvad der foregår i de enkelte klasser. Det giver tryghed," siger Bente Bahrt og tilføjer:

"Jeg synes i forvejen, at lederne har meget at se til. Jeg kan ikke forestille mig, at de skal have et endnu større område. Ifølge artiklen gik flere ledere jo også ned med stress efter skolesammenlægninger i Halsnæs Kommune."

Intet overskud

Også blandt egne rækker har lærere og pædagoger svært ved at se, hvor overskuddet til de nye ændringer skal komme fra.

"Vi har ikke overskud til mere. Vi har været igennem en skolereform, lov 409 (arbejdstidsaftalen/red), som tappede gevaldigt på kræfterne, og samtidig skal vi i Rudersdal hele tiden være med på de nyeste tendenser og undervise mere. Nu er vi endelig ved at finde et rimeligt leje igen, og så kan vi starte forfra. Hvor skal den ekstra tid og kræfter komme fra? Nu må man fra politisk side i stedet begynde at tilføre skolerne midler i stedet for at spare," konstaterer Bente Bahrt og fremfører samtidig en ifølge hende vigtig pointe:

"Det er jo ikke havregryn, vi flytter rundt på. Det er altså børn, det drejer sig om. Og som man kan læse i arbejdsnotatet, stiger børnetallet igen om nogle år.

Publiceret 21 May 2019 10:25