"I en kommune sker der synlige ting og en masse usynlige ting, som vi ikke kan følge med i," siger chefforsker ved journalisthøjskolen, Roger Buch.

Ekspert: "Det er blevet populært at fremstå som den lyttende kommune, der er i dialog med sine borgere"

Men der er forskel på at 'lytte til' og 'høre efter' borgernes holdninger, forklarer Roger Buch, der er ekspert i kommunalpolitik. Vi har bedt ham vurdere den igangværende proces med ny skolestruktur

Af
Anne Dahl Kristensen

Hvad er det egentlig politikerne vil?

Det spørgsmål kan være svært at få besvaret. Særligt i forbindelse med den igangværende proces med ny skolestruktur, hvor der trods et langt forløb fortsat er mange ubekendte faktorer.

Så hvad er det egentlig, der foregår?

Inden vi forsøger at få besvaret det spørgsmål, ridser vi hele forløbet op.

Processen med ny skolestruktur begyndte allerede i begyndelsen af 2018, hvor økononomiudvalget behandlede det forslag, som børneområdet havde fremlagt til strukturelle ændringer.

Dette første forslag gik på, at man med fordel kunne samle de ældste klasser, altså udskolingen, på fem-seks skoler i Rudersdal Kommune.

I forbindelse med budgetforhandlingen for 2019, blevet det efter sommerferien i 2018 igen italesat, at man skulle lede efter effektiviseringer på skoleområdet, blandt andet ved en samling af udskolingen og ved, at daginstitutioner i stigende grad flytter ind på skoler. Derved ønsker man at udnytte skolernes kvadratmeter og i stedet lukke daginstitutionsbygningerne.

Skolelukninger på tale

I oktober 2018 blev det særlige §17 stk. 4-udvalg med titlen 'skolestrukturudvalget' nedsat. Medlemmerne bestående af børne- og skoleudvalget, skoleledere, skolebestyrelsesformænd, elever og tillidsrepræsentanter fik til opgave at mødes seks gange og ved udgangen af marts at aflevere deres anbefalinger til en ny skolestruktur.

Argumentet lød, at der er for mange ledige kvadratmeter på skolerne sammenholdt med et børnetal, der falder. Konkret lød det, at skolerne har kapacitet til 1.500 flere elever, end der er indskrevet på nuværende tidspunkt, og at man ønsker "at flytte økonomiske midler fra mursten til læring".

I mellemtiden blev der afholdt et enkelt borgermøde på Nærum Gymnasium, og deciderede skolelukninger blev fra politikernes side ikke afvist, men tværtimod italesat som en reel mulighed.

10 anbefalinger

Skolestrukturudvalget nåede frem til 10 anbefalinger, der også kan beskrives som visioner for den fremtidige skole i Rudersdal. En af anbefalingerne var, at politikerne burde overveje skolesammenlægninger i Birkerød og i Holte for eventuelt at frigøre en matrikel.

Det summede politikerne så lidt over. Og ved et møde på Birkerød Gymnasium i slutningen af april var tonen så pludselig en anden. Nu lød budskabet, at man på nuværende tidspunkt slet ikke kan lukke nogle skolebygninger, da overkapaciteten af de kommunale kvadratmeter altså ikke er så voldsom, at en skole kan optage alle elever fra naboskolen. Altså bliver der "kun" tale om administrative sammenlægninger, hvor eleverne for nu bliver på deres nuværende adresser. Men udfasning af matrikler er ikke udelukket i fremtiden.

Så hvor står vi nu? Forvirringen er stor blandt mange. Men det er ikke overraskende, for kommunalpolitik er indviklet, forklarer en forsker.

Altomfattende politik

"I en kommune sker der synlige ting og en masse usynlige ting, som vi ikke kan følge med i. Derfor kan de synlige ting ende med at fremstå som underlige, ulogiske eller uforståelige. Det kan også være, at de er det, for det er jo ikke sådan, at der nødvendigvis er en klar plan. Nogle gange kan tingene godt forandre sig undervejs i en proces. Det er ikke så overraskende," forklarer Roger Buch, der er forskningschef i samfundvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med speciale i kommunalpolitik, partier og valg.

Ifølge Roger Buch er kommunalpolitik ganske enkelt indviklet.

"Det er kommunalpolitik i en nøddeskal. Det er indviklet, fordi det er altomfattende. De danske kommuner tager sig af alt det, vi som borgere har brug for fra vugge til grav. Det er et enormt puslespil, hvor alt spiller sammen. Derfor er de kommunalpolitiske beslutningsprocesser også svære, fordi man ofte skal vedtage ting, som borgere eller personale bliver utilfredse med," forklarer han.

At lytte eller høre efter?

Til gengæld er det kommet på mode blandt kommunerne at være i dialog med sine borgere, når de svære beslutninger skal tages, fortæller forskeren.

"Vi ser generelt, at kommunerne lytter rigtig meget til borgerne. Dels fordi de skal i forbindelse med høringer ved for eksempel ændringer af lokalplaner. Men derudover er det igennem de sidste 30 år blevet meget populært at fremstå som den lyttende kommune, der er i dialog med sine borgere," forklarer Roger Buch.

Det gælder også i Rudersdal Kommune, hvor man eksempelvis så, at der blev nedsat et decideret borgerdialogudvalg i den sidste valgperiode, ligesom der i forbindelse med ny skolestruktur er nedsat det særlige skolestrukturudvalg. Men der hører mere til fortællingen, fortsætter eksperten.

"Generelt kan der sondres mellem det at lytte eller at høre efter. Det, der også har været en diskussion i 30 år, er diskussionen om pseudodemokrati i kommunerne. For fører dialogen med borgerne til noget? Ændrer det noget? Der er den generelle opfattelse, at det gør den ikke i særligt stort omfang," forklarer Roger Buch og fortsætter:

"Det grundlæggende økonomiske pres, som kommunerne er under, er også medvirkende til, at politikerne lytter, mem sjældent hører efter. De er villige til at høre efter, hvis ændringerne ikke koster noget, og hvis ændringerne grundlæggende ikke ændrer på den plan, som de er blevet enige om i forvejen. De er villige til at lave mindre justeringer."

Oldebørn af krigstiden

Skolelukninger og skolestruktur er et alment fænomen i de danske kommuner. I løbet af de seneste 10 år er der lukket over 400 skoler på landsplan, fortæller Roger Buch. Det skyldes blandt andet et faldende børnetal og den økonomiske krise, der tog fart fra 2008 og bevirkede, at kommunerne skulle finde besparelser.

Men netop det dalende børnetal, som også er et af hovedargumenterne i debatten om ny skolestruktur i Rudersdal, bør være forholdsvis let at gennemskue, mener forskeren.

"Børnetallet har man ret godt styr på, og det er ikke noget, der flytter sig eksplosivt fra år til år. Vi ved, at der er en stor generation af unge kvinder, som er på vej ind i den fødedygtige alder. De får i gennemsnit deres første barn, når de er 29 år. Det vi ser nu, det er efterdønningerne til 2. Verdenskrig, fordi det er oldebørnene til efterkrigstidens store årgange, der bliver født nu, og derfor kan det heller ikke komme bag på nogen, at der nu kommer et stigende børnetal, og om nogle år begynder det at komme i skolerne. Men antallet kan selvfølgelig være forskelligt fra kommune til kommune."

Publiceret 23 May 2019 10:00