Tidligere Udenrigs- og Energiminister Martin Lidegaard vandt i den grad valget i Nordsjællands. Lokal kandidat og iværksætter Jacob Netteberg kom ikke ind, men fortsætter sit arbejde i de Radikales hovedbestyrelse.

Tidligere Udenrigs- og Energiminister Martin Lidegaard vandt i den grad valget i Nordsjællands. Lokal kandidat og iværksætter Jacob Netteberg kom ikke ind, men fortsætter sit arbejde i de Radikales hovedbestyrelse.

Martin Lidegaard vandt Nordsjælland

De Radikale fik et fuldstændigt forrygende valg i Nordsjælland, hvor Martin Lidegaard overhalede alle adnre kandidater i antallet af personlige stemmer

Af
Signe Steffensen

FV 19 Martin Lidegaard blev den helt store stemmesluger i Nordsjællands Storkreds med 12.703 personlige stemmer. Faktisk fik de Radikale i Nordsjællands, så godt et valg, at de fik et ekstra mandat. Det gik til Kristian Hegaard.

Torsdag lavede Martin Lidegaard dette opslag på Facebook:

"Til hver eneste af jer 12.703 vælgere, der satte jeres kryds personligt på mig - og til alle jer andre, der også stemte radikalt.

I har gjort Radikale Venstre til Nordsjællands tredjestørste parti - og I har givet mig det højeste antal personlige stemmer af alle kandidater fra alle partier. Det er vildt!

Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at leve op til jeres tillid!

Og det ville aldrig være gået uden mine utrættelige medkandidater, der har slidt og slæbt sammen med mig som ét stort hold, og de mange, mange frivillige, der har klatret, løbet, kørt, uddelt, sunget, bagt og argumenteret hver eneste dag sammen med mig."

Lokal kandidat

På listen var også Jacob Netteberg fra Rudersdal, der ikke blev valgt ind, men glæder sig over, at de Radikale fik så flot et valg. Det er første gang, at han stiller op til folketingsvalget, og tilmed stillede han op uden for kreds, så han har kørt sin egen kampagne, hvor han blandt andet har forsøgt at få vælgerne i tale ved at servere pandekager på gader og stræder.

”Jeg har regnet ud, at jeg har bagt 5500 pandekager og samtdig talt med ufatteligt mange mennesker. Så jeg er sikker på, at jeg også har en andel i at de Radikale har fået et rigtig godt valg,” siger han.

Jacob Netteberg sidder også i Radikale Venstres hovedbestyrelse og glæder sig over, at gruppen nu bliver næsten fordoblet.

”Valget har været sindssygt spændende. Men det er mindst lige så spændende at se, hvordan brikkerne lander nu. Og det er helt klart et sjovere udgangspunkt for forhandlingerne at stå så styrket, som vi gør nu,” siger Jacob Netteberg, der i den kommende tid skal fokusere på sin egen virksomhed.

Og så går der nok også lidt tid, før han og børnene bliver rigtigt pandekagesultne igen.

Publiceret 07 June 2019 16:00