Fem partier i kommunalbestyrelsen er blevet enige om en politisk aftale, hvori det fremlægges, hvor meget den nye skolestruktur vil koste. Modelfoto

Fem partier i kommunalbestyrelsen er blevet enige om en politisk aftale, hvori det fremlægges, hvor meget den nye skolestruktur vil koste. Modelfoto Rido - stock.adobe.com

Politikere har indgået aftale: Sådan skal den nye skolestruktur finansieres

Tidligere på ugen blev partierne repræsenteret i børne- og skoleudvalget enige om en politisk aftale, hvori der nu sættes tal på, hvor mange penge der skal tilføres skolerne i forbindelse med den nye skolestruktur

Af
Anne Dahl Kristensen

Skolernes økonomi er udfordret på grund af et faldende elevtal.

Det er en sætning, som har genlydt igennem de seneste måneder, hvor arbejdet med at skabe en ny struktur for de i alt 12 folkeskoler i Rudersdal har stået på.

Onsdag blev det første foreløbige punktum sat, da børne- og skoleudvalget godkendte det fremlagte forslag til ny skolestruktur, som derfor nu sendes i høring.

I den forbindelse har fem af partierne i Rudersdals kommunalbestyrelse samtidig indgået en politisk aftale, som ifølge borgmester Jens Ive (V), er indgået for at "sikre ro for skolerne omkring den fremtidige økonomi og samtidig afsætte ressourcer til at kunne lave de nødvendige om- eller nybygninger på skolerne, så de kan tilpasses de nye rammer."

Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Lokallisten og Venstre, der alle er repræsenteret i børne- og skoleudvalget.

Og de er blevet enige om, at der i det kommende budget, som skal forhandles på plads inden længe, skal prioriteres økonomiske midler til skolerne.

Stærkt opsummeret er politikerne nu klar til at finde over 50 millioner kroner i budgettet til skolerne.

Pengene skal blive på skolerne

Formålet med den nye skolestruktur er, at man fremover vil undgå for mange og for små klasser, da det ifølge politikerne belaster skolernes økonomi. Ved at lægge otte skoler sammen til fire og samtidig lave justeringer i skoledistrikterne vil man sikre større klasser og altså dermed forbedret økonomi.

Når det sker, er de fem partier bag aftalen blevet enige om, at det øgede rådighedsbeløb, som vil opstå i de enkelte klasser, skal blive på skolerne, så de kan bruges her.

Derudover indebærer aftalen følgende punkter:

  • Man vil sikre, at det elevrelaterede kronebeløb ikke reduceres i 2020 og fremover ved at tilføre 4,2 millioner kroner årligt.
  • Sikre at der er ekstra ledelsesressourcer til rådighed i strukturprocessen ved at tilføre 2 millioner kroner.
  • Sikre at der er den økonomi til rådighed, der muliggør fortsat udvikling af skolernes fysiske rammer ved at tilføre 40 millioner kroner i den kommende budgetperiode. Men over en 10-årig periode vil der være et forventligt behov på 100 millioner kroner.
  • Man vil "skærme skolerne for reduktioner, hvorfor der findes midler i budgettet til at tilbagekøbe tidligere varslede reduktioner på henholdsvis 2 millioner kroner på strukturbesparelse i 2020 og 4,2 millioner i 2020 og efterfølgende år."

Der skal fortsat fjernes kvadratmeter

Foruden de økonomiske aspekter, så indebærer aftalen også, at man vil "fortsætte arbejdet med skolestrukturudvalgets anbefalinger, så der i umiddelbar forlængelse af beslutning om den styrkede indskoling, tages beslutning om styrkede udskolingsmiljøer."

Der skal ligeledes laves en masterplan for skoleområdet, ligesom man har set det på dagtilbudsområdet. Til dette arbejde vil man afsætte 2 millioner kroner 2020, som skal gå til ekstern hjælp til at lave masterplanen.

Samtidig er det også fortsat målet, at skoleområdet også skal leve op til det krav, som tidligere er vedtaget i økonomiudvalget. Nemlig at antallet af kommunale kvadratmeter skal reduceres med minimum 10 procent. Altså skal antallet af de kommunale ejendomme også reduceres på skoleområdet. Og det er netop i masterplanen, at det skal anvises, hvordan man vil opnå dette mål.

Publiceret 14 June 2019 11:30