Zuzana Madsen er indehaver af virksomheden Garn Specialisten, som netop er flyttet ind på Bregnerødvej i Birkerød. Pressefoto

Zuzana Madsen er indehaver af virksomheden Garn Specialisten, som netop er flyttet ind på Bregnerødvej i Birkerød. Pressefoto

Bæredygtigt strikkeri: Ny virksomhed i Birkerød sælger genbrugsgarn fra tekstilindustrien

Garn Specialisten er flyttet ind på Bregnerødvej i Birkerød

På Bregnerødvej 132A i Birkerød er det væltet ind med næsten 10 tons garn. Her er Garn Specialisten ApS nemlig lige flyttet ind, fremgår det af en pressemeddelelse.

Det er en virksomhed, der specialiserer sig i salg af kvalitetsgarn til både engros og private. De adskiller sig fra de gængse garnforhandlere ved ikke at sælge nyproduceret garn.

"Det garn, vi opkøber, er restpartier fra tekstilindustrien, heriblandt de store modehuse. Det er derfor garn, som bestemt ikke fejler noget og som er af høj kvalitet," fortæller Zuzana Madsen, der er indehaver af virksomheden.

Noget for enhver smag

Disse opkøb foregår med afsæt i ønsket om at bidrage til øget bæredygtighed. Sideløbende skal garnet sælges til små penge uden at gå på kompromis med kvaliteten.

"Hvad enten du er en ’garnconniseur’ eller en gennemsnitlig garnforbruger, kan der gemme sig noget på vores lager, som du kan have glæde af," siger Zuzana Madsen.

Garnet sælges via webshoppen garnspecialisten.dk, men hvis man gerne vil se og røre ved garnet, er der også åbent på adressen på Bregnerødvej på torsdage kl. 13-16.

Her er der også mulighed for at finde garn, som af forskellige årager ikke er havnet på webshoppen.

adk

Publiceret 10 July 2019 10:00

SENESTE TV