Laura Brunkel forsvarede de danske farver

Tennistalentet Laura Brunkel fra Holte Tennisklub var med til at vinde sølv ved Nordisk Mesterskab

Tennis Laura Brunkel fra Holte Tennisklub var igen udtaget til landsholdet i tennis. Denne gang sammen med 4 andre piger og 5 drenge for at forsvare de danske farver ved Nordisk Mesterskab for U13 hold, der blev afholdt i Farum Tennisklub.

Over tre dage mødte de fire landshold hinanden i 4 singler og 2 doubler.

Med Laura som den danske 1. single blev både Norge og Finland besejret - begge med flotte 8-4 - men det svenske hold var desværre lige en tand bedre på dagen, så de løb med guldet, og det danske hold tog sølvet.

Publiceret 05 August 2019 11:25