Oplev Eva van Grinsven, saxofon og Helena Basilova, klaver Koncertdato 13.8. kl. 19.30. Sted: Sommers Automobile Museum

Oplev Eva van Grinsven, saxofon og Helena Basilova, klaver Koncertdato 13.8. kl. 19.30. Sted: Sommers Automobile Museum

Rudersdal Sommerkoncerter: Første koncert er søndag på Næsseslottet

Rudersdal Sommerkoncerter åbner d. 11. august på Næsseslottet

Rudersdal Kammersolister spiller åbningskoncerten d. 11. august på Næsseslottet, hvor man i følge pressemeddelelsen kan lade sig afkøle af en musikalsk østenvind.

På programmet er bl.a. Shostakovich' store klavertrio nr. 2, som blev til under dramatiske omstændigheder: 2. Verdenskrig rasede, og han havde lige mistet sin nærmeste ven. Det udløste en kraftig depression hos Shostakovich, der måtte udvise en enorm viljestyrke for at færdiggøre trioen

"Rostropovich sammenlignede Shostakovich' musik med de store industrimaskiner, som med al deres maskinkraft bare bliver ved og ved," fortæller kammersolisternes cellist, John Ehde, der selv er blevet undervist af cellovirtuosen Rostropovich.

Violinist Christine Pryn supplerer: "Musikken har en ubønhørlig og næsten umenneskelig viljestyrke, som forenes med en isnende skønhed. Man bliver virkelig grebet af det, det er så meget større end en selv, og dagligdagens trakasserier synes ubetydelige ved siden af."

Årets festivalkomponister

Årets internationale festivalkomponister er ægteparret Elena Firsova og Dmitri Smirnov, der mødte hinanden på konservatoriet i Moskva. Siden blev de bandlyst af styret, og siden 1991 har de boet i London. Deres musik spilles verden over af store orkestre som Chicago Philharmonic og Royal Concertgebouw Orchestra.

Den danske festivalkomponist er Nicklas Schmidt, der som den eneste dansker har gennemført uddannelsen som komponist ved konservatoriet i Skt. Petersborg. Han har bl.a. stor succes som filmkomponist og er pt aktuel med Unge Astrid.

Festivalkomponisternes musik opføres gennem hele festivalen sammen med klassiske værker.

Saxofonen synger

Den gode russiske melodi kan man nyde d. 13. august med saxofonisten Eva van Grinsven og pianisten Helena Basilova, der bl.a. spiller sange af Prokofiev og Rachmaninov komponeret til den samme sangerinde, som de begge havde en affære med.

De to musikere kommer fra Holland, men som navnet antyder, har Helena russiske rødder. Hendes far, Alexander Basilov, var en anerkendt pianist og komponist, og de giver en smagsprøve på hans musik med en vuggevise.

Koncerten finder sted på Sommer's Automobile Museum i Nærum, hvor man kan besigtige den imponerende samling af veteranbiler og ældre biler i luksusklassen.

Billetter sælges via www.ticketmaster.dk eller ved indgangen fra én time inden koncerten starter. Si

Se hele programmet på www.rudersdalsommerkoncerter.dk

Publiceret 07 August 2019 10:00