31 procent af eleverne på ungdomsuddannelserne har prøvet lattergas, i folkeskolerne er det 1,7 procent, ifølge spørgeskemaer. Foto: Adobe Stock

31 procent af eleverne på ungdomsuddannelserne har prøvet lattergas, i folkeskolerne er det 1,7 procent, ifølge spørgeskemaer. Foto: Adobe Stock Lois GoBe - stock.adobe.com

Ungechef: Lattergas er en problematik, der er kommet for at blive

Væsentlig flere unge i Rudersdal har prøvet lattergas i forhold til landsgennemsnittet, viser undersøgelse. Alle forældre bør tale med deres børn om lattergas, lyder opfordringen fra ungechef

Af
Mikkel Brøgger Petersen

LATTERGAS Når talen falder på lattergas, er det vigtigt, at der ikke males et billede af, at brug af lattergas er en helt normal del af unges liv. Det siger ungechef i Rudersdal Kommune, Gitte Næsbøl Magnus, til Rudesdal Avis.

Det indtryk kan man dog godt få. For over sommeren har man i pressen kunne læse historier om unges brug af lattergas. Blandt andet har udtalelser fra Giftlinjen skabt overskrifter.

"50, 100, 150 op til 200 på en aften – der er nogle, der tager 1.000 på en uge. Vi har nogle, der har et massivt misbrug, og vi ser nu – og det har vi ikke gjort før – at folk begynder at få nerveskader af det," fortalte Dorte Fris Palmqvist, der er overlæge ved Bispebjerg Hospital og ansvarlig for rusmidler ved Giftlinjen, til Berlingske.

Voldsomme nerveskader

Hun forklarede, at de bivirkninger, som folk beskriver i telefonen, ofte er snurren i fingre, hænder og fødder.

"Og vi har også nogle, der har så voldsomme nerveskader, at de simpelthen har svært ved at stå på benene," sagde hun til avisen.

Hos Hovedstadens Akuttelefon oplever man også, at flere henvender sig med senfølger og skader efter længerevarende indtag.

"Der bliver blandt andet ringet ind om angstanfald, forfrysninger, beretninger om blandingsmisbrug og langvarigt koncentrationsbesvær," siger overlæge ved Hovedstadens Akuttelefon, Asmus Bisgaard.

I 2017 modtog Hovedstadens Akuttelefon - 1813 - 11 opkald om problemer med lattergas. Sidste år var der 29 henvendelser, og i år har der indtil videre været 22, der har ringet ind, ifølge DR.

Svinger meget

Hvordan ser det ud i Rudersdal Kommune?

En idé om omfanget af forbruget på lokalt plan får man i undersøgelsen 'Sundhed og trivsel blandt gymnasieelever i Rudersdal Kommune' fra 2017.

Her svarer 24 procent, at de har prøvet at tage lattergas. På landsplan har 13 procent prøvet det.

54 procent af de 24 procent svarer, at de har taget lattergas en-ni gange inden for det seneste år, og 15 procent har taget lattergas 10 gange eller flere det seneste år.

Gitte Næsbøl Magnus understreger, at problematikken svinger meget.

"Også alt efter hvor meget opmærksomhed, det får. Og min bekymring er, at vi ved at give det opmærksomhed, gør opmræksom på det som rusmiddel," siger hun.

- Skal man tie det ihjel?

"Nej, og det er en problematik, der er kommet for at blive. Vi har fokus på lattergas, ligesom vi har fokus på hash og alkohol. Det er en del af den generelle forebyggelsesindsats, og det er også for at gøre opmærksom på, at det er farligt," siger hun.

Mens man hos Giftlinjen og Akuttelefonen får flere henvendelser om senfølger og skader, kender man ikke til tilfælde i Rudersdal Kommune.

"Vi har ikke kendskab til nogen tilfælde. Vi siger ikke, at det ikke er sket, men vi har ikke information om det," siger hun.

Tag snakken

Gitte Næsbøl Magnus vurderer, at det er vigtigt, at alle forældre tager en snak med deres børn om lattergas.

"Forældre skal - ligesom med alle andre rusmidler - være opmærksomme på lattergas, og de bør tale med deres børn om, hvilke konsekvenser det kan have. Den dialog er altafgørende. Og alle forældre bør tale med deres børn om det, for man bør ikke tænke, at ens barn ikke gør det. De kan også blive præsenteret for det, og så er det godt at have taget snakken," siger hun og tilføjer:

"Vi kan godt komme ud på skoler og gymnasier, men det gør det ikke alene. Det er en forebyggelsesindsats, som os fagpersoner, forældrene og lovgivningen skal løse i fællesskab."

Fakta

I Danmark er det lovligt at sælge lattergaspatroner, som er beregnet til siffoner, man for eksempel laver flødeskum med. Det er dog ulovligt at sælge patroner med henblik på beruselse.

Misbrug af lattergas kan fortrænge ilten i lungerne ved inhalering, og i sidste ende kan man blive kvalt.

Sikkerhedsstyrelsen kontakter forhandlere, som forhandler lattergas med beruselse for øje. Hvis salget ikke stopper, kontakter man politiet.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Publiceret 28 August 2019 11:45