Tradition tro indledes det nye år med en nytårskoncert i Søllerød Kirke med værker af blandt andet G.F. Händel. Det sker søndag 7. januar.
Tradition tro indledes det nye år med en nytårskoncert i Søllerød Kirke med værker af blandt andet G.F. Händel. Det sker søndag 7. januar.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nytårskoncert i Søllerød Kirke

Det nye år indledes med musik i barokkens tegn i Søllerød

Søndag 7. januar kl. 15.00 bydes der på nytårskoncert i Søllerød Kirke, og her kan man opleve værker af G.F. Händel og hans samtidige landsmand William Boyce, fremgår det af en pressemeddelelse.

Ud over en masse operetter og en del oratorier skrev Händel en række værker med titlen 'Te Deum'. Værkerne er for solister, kor og orkester, og de er alle i sagens natur ganske festlige. Et sådant 'Te Deum' er i dets karakter velegnet til at indlede et nyt forventningsfuldt år med, og de indleder således det nye års koncertrække i Søllerød Kirke.

Kirkens organist Flemming Dreisig er solist i en af de populære orgelkoncerter af Händel, nemlig den i B-dur nr. 7. William Boyce er mindre kendt, men hans triosonate i F-dur, som bliver spillet imellem de to Händelværker, er et meget smukt stykke musik.

De udførende er Søllerød Kirkes Kantori akkompagneret af Rudersdal Barok Ensemble, og Flemming Dreisig er orgelsolist.

Korværkets dirigent er Klaus Lyngbye.

Der er fri adgang til koncerten.

adk

Publiceret: 04. Januar 2018 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis