Kom og hør om Tove Kurtzweils fotografier på Gl Holtegaard.
Kom og hør om Tove Kurtzweils fotografier på Gl Holtegaard.
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Professor fortæller om fotograf

Professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole Carsten Thau taler om Tove Kurtzweils poetiske fotografier på Gl. Holtegaard.

Det sker tirsdag 6. februar klokken 17. Carsten Thau “dykker ned” i Tove Kurtzweils unikke fotoarbejde og fortæller om hendes fotografiers rummelige dimensioner. Det gør han i forbindelse med den aktuelle udstilling Tove Kurtzweil – Hvorsomhelst og intetsteds på Gl. Holtegaard.

“Tove Kurtzweil har igennem en menneskealder aflæst verden gennem sit kamera med en særlig forkærlighed for skæve vinkler og materialers detaljerigdom. På talrige rejser rundt i verden, herunder blandt andet Nordafrika, Grækenland, New York og Paris, er antikke ruiner, skulpturer og arkitektur, byrum og natur indfanget af kunstnerens linse. Carsten Thau har blandt andet beskæftiget sig indgående med Kurtzweils fotografier i udgivelsen Tove Kurtzweil/Rummelige dimensioner fra 1995,” skriver Gl Holtegaard i en pressemeddelelse.

Tilmelding sker på www.glholtegaard.dk.

Publiceret: 03. Februar 2018 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

Bøger
Forsiden netop nu