Sådan så det ud da bunkeren ved forsvarskommandoen var i drift under den kolde krig i 70'erne. Nu forsegles den for eftertiden. Arkivfoto.

Sådan så det ud da bunkeren ved forsvarskommandoen var i drift under den kolde krig i 70'erne. Nu forsegles den for eftertiden. Arkivfoto.

Bunker i Vedbæk lukkes for eftertiden

Entreprenøren Kongeegen vil forsegle bunkeren på den tidligere Forsvarskommando i Vedbæk

Af
Af Peter Mailand

Bunkeren på den tidligere Forsvarskommando i Vedbæk bliver lukket for eftertiden. Det er entreprenørselskabet Kongeegen, som er i gang med at udstykke området ved Henriksholm, der har ansøgt Rudersdal Kommune om tilladelse til at nedlægge og forsegle den tre etagers store bunker for eftertiden.
Sagen blev onsdag behandlet i Miljø- og Teknikudvalget i Rudersdal Kommune, men Kulturstyrelsen har vurderet, at Vedbæk-bunkeren ikke er blandt de 25 bedst bevarede og mest repræsentative anlæg, som bør bevares for eftertiden.

Forsegles forsvarligt

Rudersdal Kommune har ikke stillet krav om, at bunkeren skal graves om, da det vil være for dyrt, men kræver dog, at bunkeren ikke må forurene jorden fremadrettet og derfor skal bunkeren forsegles forsvarligt. Det betyder blandt andet, at alle tilslutninger, som for eksempel vand, kloak, el og køleanlæg skal afmonteres og blændes af.
Ejer af Kongeegen, Ib Henrik Røjne fortæller, at planen er at bygge nye ejerlejligheder på området.
"Vi er i gang med at udstykke området og bygge boliger, som vil være færdige med i løbet af 2016," siger han.

Publiceret 14 January 2015 00:00