Nabogymnasier dyster på jernhestene

Med fokus på grøn energi tramper Nærum og Virum Gymnasium om kap i pedalerne. Vinderne får en stor fest

Af
Af Julie Bülow

I uge 14 tæller Nærum og Virum Gymnasierne sammen, hvor mange cykler der står parkeret i skolernes cykelstiver. Gymnasiet med flest cykelister vinder en fest.
Konkurrencen bliver opgjort fair, således at optællingen udregnes relativt i forhold til antallet af elever på skolen. Der går nemlig flere elever på Nærum Gymnasium end i Virum.
Cykelkampagnen er et led i miljøcertificeringsprogrammet 'grønt flag', og det er elevernes forsøg på at sætte fokus på miljørigtige tiltag, skriver Sofie Pehn, næstformand i miljøudvalget på Nærum Gymnasium.
Konkurrencens vindere får en fest til ære for skolens sejr, og festen foregår på Nærum skole i løbet af de kommende uger. Herudover får skolen også en pokal og en hemmelig overraskelse.

Publiceret 04 April 2017 20:00

Rudersdal Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Rudersdal Avis
SENESTE TV