Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Reddet fra hjertestop i skoven

Rita Lohmanns hjerte stoppede under en løbetur ved Christian Winters sti i skoven ved Holte. Heldigvis endte det hele lykkeligt, da en håndfuld hjælpsomme mennesker ilede til hendes undsætning

Årets hjerteredder Hvert år fejres årets hjerteredder, og i år er ingen undtagelse. Rita Lohmanns datter har indstillet sin mors tilfældige redningshold til titelen.

Rita og hendes veninde Nina var på løbetur på Christians Winters sti, der løber langs Dumpedalsrenden – lige inden broen ved Furesøstien i skoven ved Holte. Fra indstillingen er her tre af de snarrådige redningsfolks beretninger om øjeblikket, hvor det nær var gået galt.

Christian gav hjertemassage, Nina kunstigt åndedræt. Herefter Karen Lisa gav hjertemassage og Peter kunstigt åndedræt.

Den reddede overlevede flere hjertestop på stien, og der blev først brugt hjertestarter da ambulancen ankom efter ca. 15 minutter.

NINA MILORA, Birkerød:

Vi løber fra Langkærgårdsvej i Birkerød til Holte igennem Vaserne. Et stykke forbi Holte Roklub går vi (Rita siger luften føles kold i lungerne) og lidt senere beslutter vi at vende om. Prøver at løbe en gang til hvor Rita hurtigt stopper, så vi fortsætter med at gå. Da vi kommer forbi Holte Roklub igen foreslår jeg vi kan gå derind og få Birgitte til at køre os hjem (jeg kan se hendes bil holder der). Rita siger nej, så vi fortsætter med at gå hjem mod Birkerød langs Furesøen. På stien passerer vi en mand som lufter sin hund (Peter).

Ca. en km fra roklubben falder Rita om- hun siger ”jeg skal…” imens hun går ned i knæ – og så falder hun forover uden at færdiggøre sætningen. Jeg lægger Rita i aflåst sideleje og konstaterer hun trækker vejret – hun er fuldstændig bevidstløs og u-kontaktbar. Jeg ringer 1-1-2 flere gange uden held (kan se der ikke har været kontakt til den grønne knap). Jeg ser at Peter (fra Holte) kommer længere nede af stien med sin hund og vifter til ham og får ham til at ringe 1-1-2. Vi er i Vaserne langt fra offentlig vej. Undervejs kan jeg høre at Peters samtale med 1-1-2 er meget lang – det kræver megen forklaring at beskrive hvor vi er. Jeg prøver at ringe til Birgitte i roklubben så hun kan komme med hjertestarteren som hænger ved klubben – hun svarer ikke. En mand (Christian) kommer cyklende og kommer over til os. Efter kort tid trækker Rita ikke længere vejret. Christian giver hjertemassage og jeg giver kunstigt åndedræt. Rita trækker vejret igen. Efter et stykke tid trækker hun igen ikke vejret, så vi fortsætter med at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. Efter ca. 10 minutter kommer der en flok løbere hvor den ene – Karen Lisa – fluks kommer hen til os og siger hun er sygeplejerske på traume centeret på Rigshospitalet. Karen Lisa tager over herfra med hjælp fra Christian og Peter så vidt jeg har forstået. Jeg spørger nogen af løberne om de ikke kan løbe til Holte Roklub og hente hjertestarteren der hænger bag på bygningen.

KAREN LISA HILSTED, Charlottenlund:

Det var en søndag i februar – vi mødtes nede ved roklubben i Bistrup, mine løbevenner fra Birkerøddernes løbeklub. Da vi havde løbet 2 km – i vaserne et sted hvor stien deler sig – så jeg en kvinde og mand stå og overbøjet over en kvinde som lå på jorden i sideleje. Jeg løb hen for at se om alt var OK. Kvinden begynder at forklare at der er tilkaldt hjælp og de var ude at løbe og … mens hun snakker kigger jeg på kvinden på jorden, og opdager at hun har fået hjertestop. Jeg vender hende straks om på ryggen og veninden begynder at give hjertemassage. Der kommer yderlig en mand til, som overtager hjertemassagen – veninden er meget chokkeret og mine venner snakker med hende. Hvem der gør hvad hvornår husker jeg ikke helt, men jeg ender med at overtager hjertemassagen og en mand giver kunstigt åndedræt. Det er altid lidt grænseoverskridende, men jeg tørrer snot og lidt blod væk og han påtager sig opgaven uden tøven. Kvinden er spinkel og nem at give hjertemassage – mine løbevenner fra løbeklubben har i mellemtiden løbet ud for enderne af de 3 stier ambulancen muligvis kunne komme fra. Efter nogle minutter (jeg husker ikke hvor mange) kommer lægebilen og lægen der kommer ud er en jeg har arbejdet sammen med i netop disse situationer. Det var helt skøn at det lige var ham der havde vagt på ambulancen den søndag. Alle de andre er også dygtige – det giver bare en tryghed når man kender dem man arbejder sammen med. Ambulancen havde svært ved at komme hurtigt frem, hvorfor han beder mig hjælpe ham og paramedicineren. Det gør jeg selvfølgelig gerne. Da ambulancen kom og min hjælp ikke var nødvendig mere, trak jeg mig væk og vi luntede videre på vores tur. Jeg er anæstesisygeplejerske og har set og været med til meget i kraft af mit speciale, men når man kun har jordbunden og sine hænder som redskaber, er det en helt anden snak. Vi brugte ikke hjertestarter – der var ikke en i nærheden, desuden er det ikke altid disse skal bruges og i denne situation var hjertemassagen det absolut vigtigste. Jeg fortalte min oplevelse hjemme – en af mine voksne sønner var lige forbi – han sagde ” Mor, tænk at kunne skrive det på dit livs CV” – sådan har jeg ikke tænkt på det – men det har rørt mig meget at være med til at redde en anden person.

Jeg ved, at det ikke altid er det samme liv man redder et menneske til – og tænkte jeg meget over hvordan det mon gik.

Det er en kæmpe glæde at møde Rita første gang 2 dage efter hendes hjertestop og senere på min terrasse. At erfare at Rita løb Copenhagen Halv Marathon her i september er helt vildt. Jeg løber selv og ved, hvor meget det betyder, for sådan nogle som os at kunne komme tilbage – Rita er en stærk og modig kvinde, som jeg fornemmer virkelig bruger sin ”second chance”.

Rita og hendes familie er glad for, at vi var der på det rigtige tidpunkt og viste hvad vi skulle gøre – men jeg må sige det har givet mig som person noget helt specielt at ”få lov” til at redde et andet menneske. Tak for det – håber aldrig det bliver nødvendigt igen.

Rita har det rigtigt godt. Hun er både fysisk og psykisk frisk og har håndteret hændelsen på en rigtig god og sund måde. Hun har gennemgået en helt utrolig udvikling fra ulykken til ikke længe efter, hvor hun var frisk igen. Hun har en meget positiv livsindstilling og fortsætter med at nyde livet. I september, kun 7 måneder efter ulykken, gennemførte hun CPH Halv Marathon med sin veninde Nina, som var med på løbeturen d. 14. februar. Alle os der kender og holder af Rita er evigt taknemmelige for, at der var nogen der kunne hjælpe i sådan en grad, at vi har fået vores lov til at beholde vores Rita.

Den reddede:

66-årige Rita Lohmann, Skovlunde

Rita har det rigtigt godt. Hun er både fysisk og psykisk frisk og har håndteret hændelsen på en rigtig god og sund måde. Hun har gennemgået en helt utrolig udvikling fra ulykken til ikke længe efter, hvor hun var frisk igen. Hun har en meget positiv livsindstilling og fortsætter med at nyde livet. I september, kun 7 måneder efter ulykken, gennemførte hun CPH Half marathon med sin veninde Nina, som var med på løbeturen d.14. februar. Alle os der kender og holder af Rita er evigt taknemmelige for, at der var nogen der kunne hjælpe i sådan en grad, at vi har fået vores lov til at beholde vores Rita.

/jbülow

Publiceret: 03. Marts 2017 11:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt