Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så har halvdelen af borgerne i Rudersdal stemt

Der er knap to timer til valgstederne lukker, og ifølge den seneste opgørelse over stemmeprocenten, så er der nu 49,3 procent af vælgerne i Rudersdal, der har afgivet deres stemme. Det svarer til, at 20.910 personer har lagt vejen forbi valgstederne. 

Til sammenligning var der ved det seneste valg i 2013 47,2 procent af borgerne, der havde stemt kl. 17.00. Så indtil videre tegner det altså til en bedre valgdeltagelse end ved det forrige valg. Men meget kan endnu nå at ske i løbet af de sidste to timer. 

Det er borgerne i Trørød, som nu har indtaget førstepladsen med den højeste stemmeprocent. Her har 50,8 procent af de stemmeberettigede borgere nemlig stemt. Derefter kommer vælgerne på Birkerød Skole med en stemmeprocent på 50,5 procent, og derefter valgstedet på Toftevangskolen, som har en stemmeprocent på 50,2 procent. 

Hvis du ikke har afgivet din stemme endnu, kan du stadig nå at gøre det. Valgstederne har åbent til kl. 20.00.    

Publiceret: 21. November 2017 17:29

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu