I kommuner med de dyreste huse, får man også det største procentvise nedslag, viser tal fra Boliga.
I kommuner med de dyreste huse, får man også det største procentvise nedslag, viser tal fra Boliga.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så meget fik nordsjællænderne i rabat på huset

I Egedal gives kun et nedslag på 3,7 procent, mens man i gennemsnit får 7,3 procent nedslag på udbudsprisen i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk

Prisnedslag 2017

Allerød Kommune: -5,2%
Egedal Kommune: -3,7%
Frederikssund Kommune: -4,7%
Fredensborg Kommune: -5,3%
Gentofte Kommune: -7,1%
Gribskov Kommune: -6,8%
Halsnæs Kommune: -5,0%
Helsingør Kommune: -6,2%
Hillerød Kommune: -5,5%
Hørsholm Kommune: -7,1%
Lyngby-Taarbæk Kommune: -7,3%
Rudersdal Kommune: -7,3%

At sætte prisen på en bolig kan være en svær kunst. Og har man udbudt huset til en pris, der gør mægleren til den eneste besøgende, når man holder “åbent hus”, skal man nok forvente, at salgsprisen lander et stykke fra den, som huset bliver sat til salg for.

Ser man på nedslaget - altså den procentvise forskel på den første udbudspris og salgsprisen - så er de størst i de dyreste af de nordsjællandske kommuner, viser en ny opgørelse over hussalget i 2017 fra Boliga.

Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner er der, det koster mest at købe villa, men det er også der, hvor det procentvise nedslag er størst.

Prisgrænsen er nået

Mens prisen i Egedal Kommune endte 3,7 procent under den først kendte udbudspris, så landede salgsprisen i Rudersdal og Lyngby-Taaarbæk Kommune 7,3 procent under den første udbudspris.

Det kan hænge sammen med, at udbudspriserne efterhånden er blevet presset godt op, lyder det fra cheføkonom hos Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig:

“Priserne er nået op på høje niveauer, og den stigende optimisme kan have presset udbudspriserne i de dyrere områder højere op, end hvad markedet lige har kunnet bære på nuværende tidspunkt. For generelt går det fornuftigt på boligmarkedet,” siger han.

Publiceret: 12. Januar 2018 14:00
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt