Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sådan påvirker den nye skatteaftale dig

Den nye skatteaftale skaber ro på boligmarkedet i Rudersdal. Det vurderer Christian R. Bitsch, der er chef i Danske Bank i Lyngby

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale har indgået forlig om et nyt boligskattesystem.

Samlet set bliver der givet en rabat på 20 milliarder kroner til boligejerne, og ifølge regeringen betyder det, at 60 procent af danskerne kommer til at betale mindre i boligskat, når aftalen træder i kraft fra 2021.

”Med den nye boligskatteaftale får boligejerne tryghed for, hvad de skal betale i boligskat i de kommende år. Det vil give større ro på boligmarkedet”, vurderer Christian R. Bitsch, chef i Danske Bank i Lyngby.

”Langt de fleste boligejere kommer til at betale mindre eller det samme i boligskat som tidligere. Nogle boligejere vil for eksempel opleve en såkaldt skatterabat, der betyder, at de ikke skal betale mere, når man går over til det nye system. Skatterabatten afhænger af ejendomsværdien i 2017”.

For boliger, der er mere end seks millioner kroner værd, når der er taget højde for det såkaldte forsigtighedsprincip, bliver skatten 1,4 procent, men kun på den del, der overstiger seks millioner.

Forsigtighedsprincippet betyder, at der fratrækkes 20 procent af vurderingen. Derfor vil det kun være boliger, der på papiret er mindst 7,5 millioner værd, der reelt set skal betale den høje sats.

Værdier under seks millioner beskattes med 0,55 procent.

Ifølge Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen, vil boligejere mange steder i landet i 2018 have udsigt til stigende grundskyld.

Kernepunktet i det nye boligskattesystem er, at grundskyld bliver indefrosset i stedet for at blive fastfrosset.

Det betyder, at grundskylden godt kan stige, men at boligejere først får regningen den dag, de sælger huset.

I de kommuner, hvor vurderingerne stiger, vil man opleve stigende grundskyld, men ikke mere end den maksimale stigningstakt på 7 procent. Disse stigninger vil kunne indefryses. I de allerdyreste kommuner, vil dette beløb potentielt være omkring 15-20.000 kroner i alt over årene 2018-2020. /sig

Publiceret: 12. Maj 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere