Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

SF i Region Hovedstaden er klar til regionsrådsvalget

SF Region Hovedstaden er nu klar med liste over partiets opstillede kandidater til regionsrådsvalget 21. november.

I alt stiller SF med 20 kandidater, som ifølge spidskandidat Jens Mandrup, er ”klar til at kæmpe for en grønnere, sundere og mere demokratisk region”. Det fremgår af en pressemeddelelse fra partiet.

Jens Mandrup er spidskandidat og står dermed øverst på SF's liste. Han er medlem af regionsrådet, formand for Miljø- og Trafikudvalget og medlem af Movias bestyrelse. Han vil især arbejde for en kollektiv trafik, der hænger sammen, et grønnere samfund og en forbedring af sundhedsplatformen, som har skabt en del udfordringer på regionens hospitaler.

Derudover tæller toppen af listen tidligere næstformand og folketingskandidat, Peter Westermann, hvis politiske hjerte særligt banker for at forbedre psykiatrien i regionen.

Listens yngste kandidat er den 22-årige Karoline Vind, som er placeret som nummer tre på listen, og som især har gjort sig bemærket som forkæmper for LGBTQAI+.

Nummer fire på listen er færingen Annika Smith, som er chefkonsulent i udenrigsministeriet og fast klummeskribent for Jyllands-posten, hvor hun tidligere på året overtog pladsen efter David Trads. Annika vil særligt arbejde for at hjælpe både ældre og unge på sundhedsområdet.

Udover de fire fokuskandidater tæller listen også den lokale kandidat Ivar Heltberg, der bor i Trørød.

SF i Region Hovedstadens komplette liste ser således ud:

- Jens Mandrup, Amager

- Peter Westermann, Østerbro

- Karoline Vind, Nordvest

- Annika Smith, Vesterbro

-Lucas Madsen, Hillerød

- Stine Roldgaard, Hvidovre

- René Hülz, Frederiksberg

- Kirsten Sloth, Indre By

- Ole Bergmann, Fredensborg

- Betina Skovby, Herlev

- Mehmet Kücükakin, Albertslund

- Hanne Agersnap, Lyngby

- Vang Kjær-Hansen, Brøndby

- Benna Lis Jacobsen, Østerbro

- Jacob Andrup, Egedal

- Kira Marie Peter-Hansen, Søborg/Gladsaxe

- Thomas Holm Monberg Jensen, Gladsaxe

- Mogens Mathiesen, Glostrup

- Ole Frimann Hansen, Frederikssund

- Ivar Heltberg, Trørød

Publiceret: 11. Oktober 2017 09:22

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu