Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Six City Stompers giver den jazz

Six City Stompers, et af tidens bedste live-bands giver den jazz i Søllerød Jazzklub

Fredag den 6. oktober kl. 21:00 står et ungdommeligt og fantastisk velspillende orkester på scenen i Søllerød Jazzklub.

Yngre danske jazzmusikere holder sig sædvanligvis langt væk fra den traditionelle jazz, men en af de virkelig gode undtagelser er de 6 konservatorieuddannede musikere, der i 2004 dannede bandet Six City Stompers. De giver New Orleans jazzen et swingende og frisk pust med en spilleglæde, der kommer langt ud over rampen.

Repertoiret består for en stor dels vedkommende af de gyldne evergreens fra den amerikanske sangskat, som fremføres med glød og glæde af orkestrets saxofonist Mads Mathias.

Orkestret har med stor succes besøgt Søllerød Jazzklub i 2012. Det har spillet ved de fleste danske jazzfestivaler, i utallige jazzklubber, i både dansk og norsk landsdækkende TV, og de har deltaget i arrangementer til støtte for New Orleans, der blev hærget af orkanen Katrina. Og selvfølgelig har de fået en del priser, bl.a. Publikums Pris 2006 i Paris.

Orkestrets besætning består af Mads Mathias på altsax og vokal, Peter Marott på trompet, Peter Rosendal på piano og flugabone, Regin Fuhlendorf på Banjo, Kasper Tagel på bas og Morten Ærø bag trommerne.

Man går aldrig galt i byen, hvis man vil opleve Six City Stompers, og hvis man besøger Søllerød Jazzklub den 6. oktober, er man slet ikke gået forkert. Dørene og baren åbnes kl. 20:00, og musikken går på scenen kl. 21:00.

Entre for medlemmer kr. 125,- og for gæster kr. 150,-. Entreen kan betales ved indgangen, eller man kan i forvejen købe billetter via klubbens hjemmeside www.sollerodjazzklub.dk , hvor man også kan se oplysninger om klubben og om efterårets arrangementer.

Medlemskab af jazzklubben for efterårssæsonen koster kr. 50,-, og det kan tegnes enten via hjemmesiden eller betales ved indgangen.

Publiceret: 29. September 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt