Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skyderi i Politiparken i Birkerød

Bandeopgør udviklede sig. En blev skudt og to fik så mange tæsk, at de måtte på hospitalet

Natten til fredag blev en mand skudt i Politiparken i Birkerød. Skyderiet var en del af et større opgør i parken bag hovedgaden, hvor også to andre mænd måtte køres bort i ambulance efter at have fået det som Nordsjællands Politi overfor eb.dk karaklteriserer som “bøllebank”.

Vagtchef Ole Hestbæk siger til eb,dk at der blev brugt kniv og pistol i opgøret mellem de to grupperinger.

“Der er meldinger om, at der brugt kniv og pistol. En mand er såret af skud, fortæller vagtchefen, der senere oplyser, at manden er ramt i skulderen eller armen.

Hertil formiddag havde Nordsjællands Politi med hjælp fra hjemmeværnet afspærret et stort område bag gågaden i Birkerød. Indkørslen fra Pengetorvet til p-pladsen var afspærret og hele Politiparken. Alle steder var bevogtet af Politi og Hjemmeværn.

Nordsjællands Politi formoder, at opgøret er banderelateret og der er allerede arresteret otte personer efter episoden Politiparken. Alle personer som Politiet føler sig sikre på, kan sættes i forbindelse med episoden i nat.

“Vi er overbeviste om, at de har noget med episoden at gøre. De er unge mennesker alle sammen, og de var til stede i området, siger vagtchef Ole Hestbæk til Ritzau.

Narkohandel i Hovedgaden

Om sammenstødet og skyderiet har en sammenhæng med de vedholdende rygter om narkohandel fra butikker i Birkerød Hovedgade, der har verseret i flere år vides ikke. Men rygterne fik igen på denne morgen, få timer efter sammenstødet i Politiparken, nyt liv fra flere uafhængige kilder som Rudersdal Avis talte med i Gågaden.

Publiceret: 02. Juni 2017 10:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere