Dissing, Las og Dissing.
Dissing, Las og Dissing.
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Slip fantasien fri: Nyt univers for børn åbnes på Mantzius

To gange Dissing og Las indleder det nye samarbejde mellem MantziusLive og Mantzius For Børn

Den anmelderroste trio Dissing og Las er oplært hos selveste Povl Dissing, men er i dag kendt af brede offentlighed for deres egne poetisk fortættede og intelligente musikalske fortællinger.

Og 27. januar kl. 20 giver trioen koncert på MantziusLive med nyt materiale fra deres kommende album på hvilket, den fornemme arv fra den ældre Dissing ligger som en smuk og kærlig tone i bunden af trioens tekster og lyd.

Bobler og kransekage

Kl. 13 samme dag giver Dissing og Las yderligere koncert med deres opfindsomme og sprælske lydside til Jakob Martin Strids børnebogs bestseller 'Min Mormors Gebis'. Fortolkningen blev kåret til årets børneudgivelse af Statens Kunstfond i 2015.

Efter forestillingen 'Min Mormors Gebis' er alle inviterede til lanceringen af Mantzius For Børn: et nyt samarbejde mellem MantziusLive og en ny frivillig- og forældredreven familieklub, der vil sætte børnekultur i fokus.

Mantzius byder på børnebobler, kransekage og fantasy tegneworkshop, og man kan møde Mantzius For Børn, der vil tage imod ens ideer til, hvad familieklubben skal være.

Som et særligt tilbud kan man denne dato altså opleve hele to universer med Dissing og Las til en samlet pris.

Læs mere på MantziusLive.dk.

jbe

Publiceret: 10. Januar 2018 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis