Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Søllerød Kunstforening holder kunstmarked

Til november er der kæmpe kunstmarked på Havarthigården med både etablerede og helt nye kunstnere

32 kunstnere og kunsthåndværkere og ikke mindre end 125 skoleelever fra Skovlyskolen viser i år deres værker fem på Markedet for kunst og kunsthåndværk, som Søllerød Kunstforening for 15. år i træk arrangerer på Havarthigården 4.-5. november.

Udstillingen, der fylder seks lokaler på gården, åbnes lørdag 4.november kl. 11 af borgmester Jens Ive, hvor foreningen også byder på en forfriskning.

Som noget nyt har foreningen taget kontakt til den nærliggende Skovlyskole, hvor man med store iver har taget imod ideen om at lade de yngste elever udstille en tegning hver. Tre lokale kunstnere, Ulla Leisner, Mette Wille og Lenie Tolstrup har været med i projektet og rådgivet eleverne med at svinge pen og pensel, og som nok en del i Kunstforeningens bestræbelser på at gøre den unge generation interesserede, vil Mette Wille igen i år på et lille værksted inspirere børn og unge til selv at udtrykke sig i billeder og farver.

Men ellers er markedet åbent for alle. Der er et lotteri, hvor gevinsten er et gavekort på 2.000 kr. til indkøb af kunst hos den udstiller, vinderen har stemt på. Spiseriet fra Gl. Holtegaard leverer en let frokostret samt øvrige forfriskninger i cafeen.

Publiceret: 26. Oktober 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere