Social Foodies vil lave godgørende forretninger ud af handel med leverandører i 3. verdenslande.Pressefoto
Social Foodies vil lave godgørende forretninger ud af handel med leverandører i 3. verdenslande.Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spis chokolade og is med ekstra god samvittighed

Social Foodies åbner to ny forretninger i henholdsvis Vedbæk og Lyngby i løbet af de kommende uger

Når Thor Thorsøe i korte vendinger fortæller historien bag Social Foodies tror man næppe, at en enkelt mand kan nå at søsætte så mange projekter på så kor tid, men det kan han. Det er hans drive.

Thor Thorøe er iværksætter med et kæmpe socialt engagement. Han var med til at starte ParadIs, som han solgte i 2010, for at rejse til Afrika med familien med ønsket om at gøre en forskel. Nu har han startet kæden Social Foodies, der kombinerer filantropi og forretning.

Det nye erhvervseventyr startede i Cape Town i Sydafrika i 2011, hvor han etablerede en chokoladefabrik og ansatte og udsatte unge fra en lokal Township.

Siden har han været omkring Mozambique, hvor han med etableringen af mejeri hjalp trængte tobaksbønder med at omlægge produktionen, et biodynamisk landbrug i Zimbabwe og senest Uganda, hvor han er i gang med at oprette en landbrugsskole for børn, der har mistet begge deres forældre.

De afrikanske virksomheder producerer chokolade, nødder, chili,, vanilje og andre ingredienser, der eksporteres til Social Food Danmark.

Fem forretninger med is, chokolade og nødder er åbnet siden 2013 under navnet Social Foodies. Den første blev åbnet i Ordrup og forleden åbnede der en i Vedbæk og en på Lyngby Hovedgade. Forretningerne sælger is, chokolade, nødder, flødeboller og müslibarer.

De to nyetablerede butikker kommer også til at fungere som cafe, hvor man kan få kaffe og te og selvfølgelig en uforglemmelig kop varm chokolade og de kendte rustikke flødeboller.

”Udtrykket er lidt afrikansk. Det er unge mennesker som vi selv lærer op, der producerer flødebollerne,” og de er lidt skæve og har ”fødder” med lidt for meget chokolade, men de smager fantastisk, og så støtter man et godt formål,” siger Thor Thorøe.

Og det er ikke bare i Afrika, at der er fokus på bæredygtig produktion og social profil.

Thor Thorøe har også indledt et samarbejde med døgntilbuddet Thorshøjgaardi Ishøj, der blandt andet er med til at pakke varer for Social Food.

Prøv selv

En del af konceptet er også, at man selv kan lære kunsten at lave flødeboller. Kurser der er meget populære og bliver brugt fra alt fra teambuilding, til børnefødselsdage og polterabender, og med i købet får man med sikkerhed en god historie fra de varme lande.

For vejen har ikke været uden bump og dyrtkøbte erfaringer. Men gejsten og glæden ved at gøre en forskel driver stadig værket. Og Thor Thorøe tror på, at efterspørgslen på gode råvarer, økologi, bæredygtighed og socialt ansvar fortsat er på vej frem.

Publiceret: 11. Maj 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere