Sigmas svømmere kunne jublende skåle ud mod publikum og konkurrenter, da man endelig sikrede sig Hold DM igen efter tre års Esbjerg-dominans.

Sigmas svømmere kunne jublende skåle ud mod publikum og konkurrenter, da man endelig sikrede sig Hold DM igen efter tre års Esbjerg-dominans.

Svømning:

Sigma igen landets bedste

Der var spænding til det sidste under DM 2013 for hold i Kastrup, inden Sigmas svømmere kunne gøre comeback i tronstolen

Af
Af Lars Olrik

De forsvarende mestre gennem de seneste tre år, Esbjerg Svømmeklub, måtte efter deres ellers flotte hattrick vige førstepladsen til fordel for de stærke Sigmasvømmere.
Med 52776 points vandt Sigma således over Aalborg med 52559 points og Esbjerg på 3.
pladsen med 52232 points.
Der blev kæmpet hårdt hele stævnet igennnem, og der blev sat en del flotte rekorder af nordsjællænderne.
En af disse var 36-årige Claus Iversen, der satte rekord i både 100 og 200 fly med tiderne 0,55,49 og 2,07,95.
Også Thomas Steenberg, Nicklas Thielemann, Anna Boutrup, Anton Ipsen, Lise-Lotte Larsen Bentin, Jonas Olczyk, Andreas Schiellerup og Anina Nicole Lund kunne bryste sig af nye flotte personlige rekorder.
Bassindronningen Lotte Friis fik desuden sat en tyk streg under, at hun er toptunet med den hurtigste 100 fri i fire år, en 200 fri kun 8/10 sekund fra hendes egen danske rekord og en 400 fri i den hurtigste tid,  hun nogensinde har svømmet i Danmark.
Sigmas sejrshold bestod ud over de nævnte af Julius S. Schmidt, Mathias Gydesen, Bjarke Schäfer, Jacob Lercke Skytte, Mads Glæsner, Andreas Olczyk, Julie Aglund Lauridsen, Julie Schmidt, Karina Gosvig, Caroline Erichsen, Sara Bro, Sarah Krog Christoffersen, Pernille Blume og Maj Howardsen.

Oprykningsfest på Falster

På Falster kunne man desuden følge Sigmas dygtige 2. hold, som kæmpede om DM for hold i 3. division.
Med en imponerende pointhøst på 41063 sluttede holdet på en flot 2. plads kun overgået af Hovedstaden med 41804.
Med den fornemme præstation sikrede Sigma 2 sig oprykning til 2. division.
Det er værd at bemærke, at holdets samlede pointantal ville have rakt til en samlet 15. plads blandt alle divisionernes hold og en sikker placering i 1. division.
Holdet bestod af Nicoline Riisberg, Sarah Fogh, Katarina Vogel, Ditte Friis, Cecilie Høgskilde, Anne Huse Gaarde Hansen, Gitte Gosvig, Tone Laksafoss Sparre, Marina Heller Hansen, Lisa Steen Duus, Frederik Dalhøj, Robin Thorsen, Peter Huse Gaarde Hansen, Andreas Heltborg, Martin Weberg, Jacob Weberg, Mads Sandager, Kasper Holck, Augusta Christensen, Anne Sofie Nielsen, Anders Aabo Jensen, Asbjørn Laksafoss Sparre, Maximillian Pedersen og Magnus Koch Sonnenborg.

Publiceret 12 April 2013 20:35