Der var fest, farver og detaljeret tømrerarbejde på programmet, da Ung I Rudersdal og Alexander Bengtsen i fællesskab afholdt longboardworkshop.

Der var fest, farver og detaljeret tømrerarbejde på programmet, da Ung I Rudersdal og Alexander Bengtsen i fællesskab afholdt longboardworkshop.

Nyt liv til longboards

16 unge fra Rudersdal var i det kreative hjørne, da drømmen om at skabe deres helt eget longboard blev levet ud

Af
Af Lars Olrik

At folk stadig er vilde med den surf- og skateboardkultur, der opstod i 1970'ernes Californien, stod klart for enhver, da den gamle birkerod Alexander Bengtsen afholdt workshop for skaterglade unge.
Alexander startede sin virksomhed Jibe Longboards i 2012 og har sideløbende med bogstavelig talt at holde forretningens hjul i gang givet unge på hele Sjælland mulighed for at bygge deres eget board.
I samarbejde med "Ung I Rudersdal" fik han således senest sat skub i, hvad der viste sig at blive en særdeles succesfuld longboardevent.
16 unge var troppet op for at skære, save, slibe og spraymale, og resultaterne blev i samtlige tilfælde seje boards, som de glade hipsters nu kan gøre veje og gader usikre med. En glæde, der til fulde deles af arrangøren.
"Longboarding er udover at være en superfed sport og måde at transportere sig på en del af løsningen på Danmarks store miljøudfordringer," påpeger Alexander.
"Jeg ser helt klart longboarding som et alternativt transportmiddel der er praktisk, håndterligt og helt vildt sjovt.”
Ung I Rudersdal har modtaget en masse positivt feedback fra de unge i kommunen omkring workshoppen og skate-/longboarding generelt som et fremtidigt fokuspunkt. Der fastlægges derfor også snarest endnu en workshop med Alexander og hans crew i spidsen.

Publiceret 05 April 2014 21:17