Holtes volleykvinder finaleklar

Finalerne i NCC afvikles i weekenden i Brøndby.

Af
Af: Thomas Lesly Rasmussen

Det er volleyball i topklasse når de bedste kvindehold i norden dyster i Newza Club Championsship.
Holte havde kvalificeret sig til finalerunden i Brøndby og første dyst var mod Amager. Holdene spillede et tæt første sæt, hvor Holte vandt knebent med 25-23.
I de følgende sæt fik Holte bedre styr på blokadespillet hvor Anneka Hastings og Taylor Brisebois fik lukket af og så vandt Holte en sikker sejr på 3-0 i sæt.
Lørdagens opgør var mod islandske HK og de kom ind til kampen med samme engagement, som de fleste oplevede ved sommerens EM i fodbold.
Holte fik dog tæmmet HK og sejrede med 3-0 i sæt uden at komme i store problemer.
I finalen søndag venter Brøndby så de to stærke danske hold kan se frem imod endnu en dyst mod hinanden.
Kampen spilles søndag i Brøndby kl. 14.30 og der er lagt op til en spændende finale mod to hold, som har vundet begge deres kampe i finalepuljen med 3-0 i sæt.

Publiceret 21 January 2017 21:01

SENESTE TV