Jublen var stor, da FC Rudersdal slog Køge Nord ud af pokalturneringen i starten af juni. Foto: Kjeld Rasmussen

Jublen var stor, da FC Rudersdal slog Køge Nord ud af pokalturneringen i starten af juni. Foto: Kjeld Rasmussen

Kamp flyttet: FC Rudersdal møder Bornholm på Rundforbi Stadion tirsdag i pokalen

Tirsdag den 14. august kl. 18 går det løs på Rundforbi Stadion. Fusionsklubben håber på mange tilskuere, så man har forberedt en stor overraskelse, som man ikke vil løfte sløret for

Af
Lars Schmidt

FC Rudersdal spiller med når det går løs her i august i DBU's pokalturnering. Modstanderen til opgøret bliver NB Bornholm, som til daglig spiller i Københavnsserien.

Tirsdag d. 14 august Kl 18 går det løs på Rundforbi Stadion. Der er lagt op til et spændende opgør, og den lokale fusionsklub varmer godt og grundigt op.

FC Rudersdal spiller nemlig med i Måløv Cup i denne uge for at få både meter og kampe i benene.

Manager for FC Rudersdal, Uffe Kemnitz, siger:

"Den turnering, vi spiller med i i denne uge, er at betragte som en opvarmningsturnering for at se, hvor vi er lige nu og, hvordan vi udnytter vores potentiale bedst. Det er en spændende tid for FC Rudersdal, og jeg ser sammen med de andre trænere lyst på fremtiden. Vi glæder os meget til pokalkampen, og uden at sige for meget, så vil der for de fremmødte tilskuere være en stor overraskelse, som vil give de helt rigtige rammer for en betydningsfuld kamp som denne," sier han - og fortsætter:

"Det er bestemt en god modstander, vi møder, og når man er med fortsat, så er kvaliteten der naturligvis. Det er meget tidligt på sæsonen, og det kan være meget afgørende for kampens udfald. Hvem har mindst sommerferieben?"

FC Rudersdal, som er en overbygning imellem BSV af 2016 og FC Holte, vandt Sjællandsmesterskabet i serie 3 i forgående sæson og spiller i den kommende sæson med hold i Serie 2 og 3.

Kampen skulle egentlig være spillet på Vedbæk Stadion, men på grund af meget stor interesse er den flyttet til Rundforbi Stadion.

Publiceret 10 August 2018 14:15

SENESTE TV