OK Øst høstede seks DM medaljer

Det blev en god weekend for orienteringsløberne i OK Øst

Seks medaljer ved DM i langdistance. Det blev weekendens høst for deltagerne fra OK Øst Birkerød. Det fremgår af en pressemeddelelse fra klubben.

På billedet her ses de fem af vinderne. Fra venstre er det Miri Thrane Ødum, der sikrede sig en sølvmedalje i eliteklassen D21. Mette Rønning Steffensen fik bronze i D50. Anne Plenge Rønsov fik ligeldes bronze i D35. Ellis Byrgiel Sommer fik sølv i D75 og Janet Bentzen fik en guldmedalje i D65.

Derudover tog Jakob Ødum en bronzemedalje i H50, og blandt de yngste kunne Nora Sophie Graasbøl Ødum tage hjem med en flot 5. plads i D10.

Løbet fandt sted i et spændende og stærkt varieret terræn nord for Viborg, Ulbjerg plantage, kendetegnet ved en meget blandet bevoksning, store tværgående slugter og åbne lyngområder.

adk

Publiceret 10 September 2018 10:08

SENESTE TV