Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Kristine Thrane fik sagt tillykke til vinderen af pigeklassen 0-12 år, Leonora Ishøi Rønhede. Pressefoto

Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Kristine Thrane fik sagt tillykke til vinderen af pigeklassen 0-12 år, Leonora Ishøi Rønhede. Pressefoto

Holte Ski kom sejrrigt hjem fra det lokale DM

Søndag blev der afholdt DM i rulleski på Hørsholm Kongevej

Op imod 170 løbere fra hele landet havde tilmeldt sig DM i rulleski og sågar også et lille hold fra Sverige.

Det var et fint løbevejr og det blev kun til 10 regndråber, fortæller arrangørerne Holte Ski i en pressemeddelelse.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Kristine Thrane (S) i Rudersdal Kommune sendte løberne af sted, og der blev løbet stærkt og i flere af klasserne, måtte der kæmpes om medaljerne.

Det lykkedes Holte Ski at erhverve 11 medaljer fordelt med 5 guld, 2 sølv og 4 bronze.

I fristil vandt Poul Erik Holm klassen H50-59 år og med sølv til Tommy Würtz.

Det blev til bronze til Asger Fischer Mølgaard i H21, Steen Hinnum i H40 og Søren Chr. Sørensen fik også en bronzemedalje i H60.

I den klassiske stil vandt Joachim Thrane i H21 guld og samme metal blev det til Jacob Bilgrav i H50, Tina Wallenstrøm i D50 og Mogens Hedengran i H60.

Det blev til sølv for Rene Madelaire i H60, samt bronze til Otto Strandvig.

I Kongevejsløbet som var seedningsløb for Vasaloppet 2019 blev Tina Wallenstrøm nr. 2 hos damerne og hos herrerne blev det til en tredieplads til Joachim Thrane.

Alt i alt et vellykket arrangement og det var nu tolvte gang, at Holte Ski arrangerede DM på Hørsholm Kongevej.

adk

Publiceret 01 October 2018 09:00

SENESTE TV