Fredeiks Lindberg fra Nærum og hans partner Laura Engell fik både en sølvmedalje og en bronzemedalje ved de Nordiske Mesterskaber i weekenden. Pressefoto

Fredeiks Lindberg fra Nærum og hans partner Laura Engell fik både en sølvmedalje og en bronzemedalje ved de Nordiske Mesterskaber i weekenden. Pressefoto

Frederik fra Nærum fik sølv i standard og bronze i latin

Frederik Lindberg fra Nærum fik to medaljer med hjem fra de Nordiske Mesterskaber i standard og latinamerikanske danse

I denne weekend mødtes de nordiske lande til de Nordiske mesterskaber i standard og latinamerikanske danse. I rækken Rising Star junior stillede Frederik Lindberg fra Nærum og hans partner Laura Engell Mortensen fra Jægerspris op i standard og latin, hvor de efter første runde gik direkte til finalen i begge discipliner. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Parret klarede sig flot og fik en sølvmedalje i standard og en bronzemedalje i latin i et meget stærkt felt.

Frederik og Laura stillede desuden op i rækken Star Open, hvor de dansede alle fem latinamerikanske danse, cha cha cha, jive, rumba, samba og pasodoble og her lykkedes det igen at komme i finalen hvor de fik en 6. plads.

I den kommende weekend deltager Frederik og Laura i UK Open og The Imperial i London, hvor de skal danse tre turneringer i løbet af weekenden.

Til dagligt bliver de unge mennesker trænet af "Vild med dans-dommer" Britt Bendixen og Micki Chow, suppleret med undervisning og coaching af den dobbelte verdensmester i latin, Benjamin Martin.

adk

Publiceret 04 October 2018 08:00

SENESTE TV