Sigma Swim har klaret sig godt ved Danmarmesterskaberne i kortbane. I alt blev det til 13 Danmarksmesterskaber og tre danske junior rekorder. Samlet fik Sigma i alt 41 medaljer. Pressefoto

Sigma Swim har klaret sig godt ved Danmarmesterskaberne i kortbane. I alt blev det til 13 Danmarksmesterskaber og tre danske junior rekorder. Samlet fik Sigma i alt 41 medaljer. Pressefoto

13 danske mesterskaber og tre rekorder til Sigma Swim

Fire dage med masser af fantastisk svømning ved årets Danmarksmesterskaber på kortbane er vel overstået for Sigma Swims førstehold,

17 svømmere var sammen med trænerne Jonas Lundström og Flemming Poulsen taget til Vejle for at stille til start ved dette års Danske Mesterskaber på kortbane.

Thea Blomsterberg, som stadig er juniorsvømmer, formåede endnu engang at slå sine egne Danske Juniorrekorder på henholdsvis 100 og 200 bryst samt at sætte ny Dansk Junior Rekord på 50 bryst. Siden Theas første danske juniorrekord på 200 bryst tilbage i 2016 har hun nu i alt skåret 5,38 sekunder af juniorrekorden, som nu lyder 2.22.73. I 50 og 100 bryst sikrede Thea sig senior bronzemedaljer, og i 200 bryst steg hun til tops på medaljeskamlen og sikrede sig det danske mesterskab foran Rikke Møller Pedersen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sigma Swim.

I 100 fly svømmede Sigmas Caroline Erichsen sig til tops og vandt det danske mesterskab – foran en anden af dansk svømnings store profiler - Jeanette Ottesen.

Hos herrerne svømmede Gustav Friberg sig til to danske mesterskaber på 50 og 200 ryg, Frederik Rindshøj blev Dansk mester på 100 fri, mens Alexander Aslak Nørgaard sikrede sig Danmarks Mester titlen på både 800 og 1500 fri.

I holdkapperne var Sigmas herrer suveræne og gjorde rent bord ved at vinde guld i alle fem holdkapper:

Frederik Rindshøj, Sebastian Tullberg, Frederik Paulsen og Gustav Friberg blev både Danske mestre i 4 x 100 medley og 4 x 50 medley. I 4 x 100 fri og 4 x 50 fri blev det også til guld med Frederik Rindshøj, Frederik Paulsen, Sebastian Tullberg og Alexander Eggers på holdet og endelig på 4 x 200 fri blev Frederik Paulsen, Frederik Rindshøj, Sebastian Tullberg og Alexander Aslak Nørgaard Danske Mestre.

Hos damerne blev Katharina Nekhorochko, Thea Blomsterberg, Caroline Erichsen og Marina Heller Hansen Danske mestre på 4 x 100 medley. De samme fire vandt også sølv på 4 x 50 medley.

De øvrige resultater blev:

Damer, seniorer

    Caroline Erichsen: Sølv i 50 fly og 100 individuel medley

    Marina Heller Hansen: Bronze i 200 og 400 fri

Herrer, seniorer

    Gustav Friberg: Sølv i 100 ryg

    Frederik Rindshøj: Sølv i 100 fly og bronze i 200 fri og 100 bryst

    Alexander Aslak Nørgaard: Bronze i 400 fri

Holdkapper, damer

    Caroline Erichsen, Marina Heller Hansen, Camilla Dufour og Mia Steen Duus fik bronze på 4 x 50 fri og 4 x 100 fri.

    På 4 x 200 fri fik Caroline Erichsen, Mia Steen Duus, Marina Heller Hansen og Thea Blomsterberg sølv.

Damer, pre-seniorer

    Mia Steen Duus: Sølv i 200 medley og bronze i 800 fri

    Katharina Nekhorochko: Bronze i 100 ryg

Herrer, pre-seniorer

    Alexander Eggers: Guld i 50 fri og bronze i 100 medley

    Frederik Rindshøj: Guld i 100 fri, 100 fly og 100 bryst og bronze i 200 fri

    Anton Borring Andersen: Bronze i 200 fly

    Alexander Aslak Nørgaard: Guld i 800 og 1500 fri, bronze i 400 fri

Efter stævnet blev holdet der skal repræsentere Danmark ved de Nordiske Mesterskaber præsenteret. Kun herrer årgang 1998 – 2000 og damer årgang 1999 – 2001, der svømmede under de opstillede kravtider kunne udtages. Fra Sigma blev Alexander Aslak Nørgaard udtaget sammen med træner Jonas Lundström.

Alt i alt et virkelig flot mesterskab til SIGMA. I alt blev det til 13 Danmarksmesterskaber og tre danske junior rekorder. Samlet fik Sigma i alt 41 medaljer.

adk

Publiceret 05 November 2018 10:30

SENESTE TV