Danserne fra Birkerød Sportsdanserforening tog flere sølvmedaljer med hjem fra DM i Latin Dans. Pressefoto

Danserne fra Birkerød Sportsdanserforening tog flere sølvmedaljer med hjem fra DM i Latin Dans. Pressefoto

Sølvregn over Birkerød Sportsdanserforening

Danserne fra Birkerød Sportsdanserforening gjorde god figur ved Danmarksmesterskaberne i Latin Dans

Turneringen blev afviklet i Ravnsborghallen med ikke færre end 400 dansere. Alligevel lykkedes det de lokale dansere at få flere medaljer med hjem, særligt dem af sølv. Det fremgår af en pressemeddelelse fra foreningen.

I katogorien 'Debutant Minibørn' fik Caroline Sørensen og Ella Stockmann således en flot sølvmedalje med hjem, imens Noam Krieger Christensen og Cecilie Christensen fik bronze i kategorien 'Talent Børn I'.

I gruppen 'Junior I Konkurrence' var der tæt løb. Victor Conrad Frederiksen og Maja Christensen var kun en placering fra guldmedaljen. Det blev dog ved en flot sølvmedalje efter en utrolig flot finale.

I gruppen 'Junior II Konkurrence' dansede Oliver Skeel-Gerhardt og Sille Skeel-Gerhardt sig til en flot sølvmedalje. Philip Groth Panajotides og Filippa Brandt havde sat sig som mål at nå til finalen i denne stærke række af 17 par. De fik en flot sjetteplads.

adk

Publiceret 03 December 2018 13:08

SENESTE TV