Sigmas svømmere klar til at kampen om det danske mesterskab på hjemmebane

I den kommende weekend afholdes det afgørende danske mesterskab for hold i svømning i Birkerød Svømmehal

Dette mesterskab er at ligestille med den afgørende fodboldkamp i superligaen, hvor årets mestre kåres. Og det finder sted lokalt i Birkerød 14.-16. december.

I svømning har Sigma Swim de seneste 20 år kæmpet med om guldet, og hele 11 gange er det lykkedes Sigma at blive mestre. I år er ingen undtagelse. Der kæmpes igen om at erobre den attraktive titel som 'danske holdmestre', skriver klubben i en pressemeddelelse.

Danmarks bedste svømmere og hold kommer til Birkerød for at kæmpe om at få flest point. Hvert holder stiller med maksimalt 24 svømmere, og alle klubber skal dyste i de samme løb i jagten på at score point. Den der har flest point efter 43 svømmede løb er årets mester.

Søndag 16. december omkring frokosttid afgøres det. Så kom ned og hep på de lokale svømmehelte og se de hurtigste svømmere i Danmark levere powersvømning i særklasse.

Der er gratis adgang.

adk

Publiceret 11 December 2018 09:00

SENESTE TV