I den kommende weekend spiller Rudersdal Håndbold venskabskamp mod det irske herre håndboldlandshold. Pressefoto

I den kommende weekend spiller Rudersdal Håndbold venskabskamp mod det irske herre håndboldlandshold. Pressefoto

Det irske herrelandshold i håndbold gæster Birkerød

I den kommende weekend spiller Rudersdal Håndbold venskabskamp mod det irske herre håndboldlandshold

Det irske senior herre håndboldlandshold gæster Rudersdal Håndbold i weekenden 12.-14. april i Birkerød Idrætscenter, hvor de skal spille venskabskampe mod Ruderdal Håndbold lørdag kl. 14.30 og Team Nørrebro søndag kl. 12.00.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Irerne får ikke håndbold ind med modermælken, som vi ofte ser det i Danmark. Håndbold i Irland ligner til forveksling squash og spilles på en mindre squashbane med en bold op af væggen.

Derfor er det vigtig at forklare irerne, at der er tale om Olympic Handball – når man skal forklare hvad håndbold er.

Spillere på hjemmebane

Det irske landshold er sammensat af 23 spillere fra flere lande – Irland, England, Tyskland, Danmark, Sverige, Frankrig og Canada. Danmark stiller med ikke mindre end fire spillere, heraf to fra Rudersdal Håndbold.

De mødes 2-3 gange årligt rundt om i Europa, men dog oftest i Irland. Træneren for det irske landhold er den russisk fødte Roman Abramenko, der har en fortid som professionel håndboldspiller i Team Tvis Holstebro.

Det irske landshold træner målrettet mod at kvalificere sig til IHFs Emerging Nations Championship i 2022. Deres næste mål på vejen er 3. runde i kvalifikationen den 8-16. juni 2019.

Selvom der er tale om senior håndbold, har IHF vedtaget en aldersgrænse på maks. 24 år, dog må tre spillere være over 24.

Dette betyder, at holdet der spillede 2. runde i kvalifikationen i januar også kan være med i 3. runde.

Det nuværende hold kan dog få lidt udfordringer med alle at kunne deltage i 2022 pga. af aldersgrænsen. Men holdet fyldes løbende op med ungdomsspillere der rykker op.

adk

Publiceret 11 April 2019 14:00