I drengefeltet blev William Aasholm-Bradley fra Yachtklubben Furesøen europamester, tæt forfulgt af sin bror Gustav Aasholm-Bradley, der sejlede sig til en sølvmedalje. Pressefoto

I drengefeltet blev William Aasholm-Bradley fra Yachtklubben Furesøen europamester, tæt forfulgt af sin bror Gustav Aasholm-Bradley, der sejlede sig til en sølvmedalje. Pressefoto

William fra Skodsborg er ny europamester i sejlads

I påsken vandt 15-årige William Aasholm-Bradley guld i europamesterskabet for jolletypen Zoom8

I påsken blev der afholdt Europamesterskab i Kaløvig ved Århus, for jolletypen Zoom8, der for mange er den naturlige efterfølger til optimistjollen.

Til stævnet deltog 76 sejlere fra 6 nationer. Mesterskabet blev sejlet over fire dage og var præget af en meget let vind.

På trods af den lette vind blev der gennemført 10 sejladser for drengene og 11 sejladser for pigernes vedkommende.

I drengefeltet blev William Aasholm-Bradley fra Yachtklubben Furesøen europamester, tæt forfulgt af sin bror Gustav Aasholm-Bradley, der sejlede sig til en sølvmedalje. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Forud for sidste stævnedag lå William på en samlet 3. plads og Gustav på en 6. plads, men det fik de to brødre ændret på.

William er 15 år. Han bor i Skodsborg og går i 8. klasse på Trørødskolen.

adk

Publiceret 23 April 2019 14:00

SENESTE TV