Der er nu kun 8 klubber i Danmark som har et højere rangerende hold end Holte Badmintonklub. Pressefoto

Der er nu kun 8 klubber i Danmark som har et højere rangerende hold end Holte Badmintonklub. Pressefoto

Holte Badminton rykker op i 1. division

Holte Badmintonklubs 1. hold rykkede i denne sæson op i 1. division

Holdturneringen er netop afsluttet, og Holte Badmintonklub har i denne sæson leveret imponerende resultater. På trods af klubbens størrelse og meget begrænsede træningsforhold lykkedes det i år for klubbens 1. hold at rykke op i 1. division.

Man skal over 50 år tilbage i tid for at finde Holte Badmintonklub i 1. division, fremgår det af en pressemeddelelse fra klubben.

"Det er nogle helt fantastiske resultater, som vi har haft i seniorafdelingen i år," siger seniorformand Martin Skovgaard.

Ud over 1. holdet lykkedes det også 5. holdet at rykke op, mens de fire andre senior hold blev i deres rækker.

"Vi har dermed til næste sæson seniorhold i 1. division, 3. division, Danmarksserien, 2 x Serie 1 samt Serie 3," fortæller Martin Skovgaard.

Formand Carsten Loesch er stolt.

"Når man kigger på andre badmintonklubberne i området er vores resultater unikke. Nu er det kun Skovshoved og Værløse, som har et 1. hold, der ligger over Holte Badmintonklub," siger formand Carsten Loesch.

adk

Publiceret 06 May 2019 09:40

SENESTE TV