Vitus Lei Hansgaard bor i Holte og går til hverdag på Virum Gymnasium. Men derudover er han altså også en del af atletiklandsholdet og har speciale i spydkast. Pressefoto

Vitus Lei Hansgaard bor i Holte og går til hverdag på Virum Gymnasium. Men derudover er han altså også en del af atletiklandsholdet og har speciale i spydkast. Pressefoto

17-årige Vitus fra Holte har sikret sig en plads på landsholdet i spydkast

17-årige Vitus Lei Hansgaard er netop blevet udtaget til atletiklandsholdet

Forude venter en spændende dyst i Madrid. Her skal 17-årige Vitus Lei Hansgaard, der er tidligere elev på Dronninggårdskolen, kæmpe imod atleter fra Spanien, Portugal og Hviderusland.

Det sker 18. maj. Vitus er nemlig blevet en del af landsholdet i spydkast. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Vitus repræsenterer i det daglige Danmarks førende atletikklub, Sparta. Han tager dagligt – efter studierne på Virum Gymnasium, hvor han er Team Danmark-elev - turen til Østerbro for at træne i klubbens elitegruppe under kompetent vejledning af den danske rekordholder Kenneth Pedersen.

Vitus blev sidste år dansk mester for de 16-17-årige og har tidligere konkurreret på nordisk plan.

Nu venter langt større internationale udfordringer. Til landskampen skal han kæmpe mod den øjeblikkelige nr. 2 og nr. 9 på europaranglisten – portugiseren Leandro Ramos og hviderusseren Maksim Manchak.

adk

Publiceret 12 May 2019 10:00