FC Rudersdal rykker efter sommerferien op i serie 1. Foto: Kjeld Bo Rasmussen

FC Rudersdal rykker efter sommerferien op i serie 1. Foto: Kjeld Bo Rasmussen

FC Rudersdal har sikret sig plads i serie 1

Efter sommerferien rykker FC Rudersdal op i serie 1

Det har været et fantastisk år for senior 1 i FC Rudersdal, som er et samarbejde mellem FC Holte og BSV.

Holdet har stille og roligt bygget på træningen, og i foråret indledte holdet med at vinde de første seks opgør, fremgår det af en pressemeddelelse.

Holdet trænes af Thomas Lesly Rasmussen, der foruden at være fodboldtræner også er medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal. Og han er begejstret for det frivillige arbejde på fodboldbanerne.

"Det er superfedt at arbejde med de unge, og vores hold består stort set udelukkende af spillere mellem 18-22 år. Jeg synes virkelig, de har udviklet sig. Ellers havde vi heller ikke sikret os oprykning til serie 1," udtaler han i pressemeddelelsen.

Drømmer om lokalopgør

Holdet har også sejret sig igennem 5 runde i pokalen, og de er nu klar til divisionsklubberne efter sommer. Her trækkes der lod 2. juli på DBU.

Et lokalopgør mod Skjold Birkerød er drømmen for de lokale fra FC Rudersdal.

I pokalen har tre U17 spillere været en del af holdet, og de har imponeret mod både Tuse og Helsinge fra Sjællandsserien.

FC Rudersdals Senior 1 træner til dagligt på Vedbæk Stadion. Mandag går holdetdog på ferie, og opstarten byder på opgør mod Lyngby og Lundtofte, inden pokalkampen venter i uge 32-33.

adk

Publiceret 20 June 2019 10:00