Mange af svømmerne fra Sigma Swim tog medaljer med hjem, da de for nylig var til DM i Ålborg. Pressefoto

Mange af svømmerne fra Sigma Swim tog medaljer med hjem, da de for nylig var til DM i Ålborg. Pressefoto

Sigma Swim bliver den tredje bedste svømmeklub til Danmarksmesterskabet

Svømmerne fra Sigma Swim klarede sig endnu engang godt ved DM

Hele 24 af konkurrencesvømmerne i Sigma Swim årgang 2005/2006 piger og 2004/2005 drenge havde kvalificeret sig til årets DM på langbane i Ålborg.

Så spændingen var stor, da det for flere var første gang, at de skulle deltage i et så langt stævne.

Men Sigmas hold indfriede i stor stil, og der blev kæmpet for hvert et hundrededelssekund, og hele 16 ud af de 23 svømmere, kvalificerede sig til henholdsvis A- og B- finaler.

Dte fremgår af en pressemeddelelse fra Sigma Swim.

Sigma opnåede en flot tredjeplads i den samlede holdkonkurrence, og blev således kun slået af Hovedstaden og Aalborg Svømmeklub.

Sigma fik hele ni medaljer med hjem udover en lang række top-10-placeringer fordelt på de to årganges-grupper. Der blev også slået adskillige personlige rekorder.

Tobias Rosengaard vandt guld i 200m bryst og blev nummer 2 på 100 m bryst.

Alexander Vergerau fik sølv i 100 m ryg, blev nummer 3 i 200m ryg samt nummer 3 i 200m fri.

Andrea Vedøe fik bronze i både 100 m og 200m fri.

Under holdkapperne blev det kæmpet hårdt og Sigmas drenge svømmede sig til en flot sejer i 4x200m fri holdkap med William Ølshøj, Jonathan Beck Alexander Vergerau og Sebastian San Gottlieb.

Pigerne fik en bronzemedalje med hjem i 4x100m fri med Caroline Aagaard, Caroline Mindested, Andrea Vedøe og Agnete Boelt.

adk

Publiceret 13 July 2019 10:00