Foto: Eventmedia

Foto: Eventmedia

Beachparty: Vedbæk lagde sand til DM i beachvolley

Der var fest og glade dage på stranden, da DM semifinalerne lørdag og søndag blev spillet på Vedbæk Strand

Af
Signe Steffensen

Der var godt fyldt op på lægterne og det varme vejr sørgede for sydlandsk stemning, da Pepsi MAX beachvolley tour i weekenden lagde vejen forbi Vedbæk Strand.

Weekenden igennem var der en fantastisk stemning med musik, speak, sol, konkurrencer og et feststemt publikum.

Officielt DM

Stævnet er det officielle DM i beachvolley, og i Vedbæk var det semifinalerne, der skulle afgøres. Weekendens 8 finalister hos henholdsvis damer og herrer skal dyste om danmarksmesterskabet i beachvolley på Amager Strand 10.-11. August.

Inden stævnet i Vedbæk har der i år været en turneringsrække på 16 stævner fordelt over hele landet.

Det er Volleyball Danmark, der er ansvarlig for Pepsi MAX beachvolley tour, mens de lokale arrangører på Vedbæk Strand var Elite Beachvolley og Vedbæk Surfklub. Rudersdal Kommune haved også givet en hånd med og støttede eventet med ekstra sand til stranden.

Arrangørerne vurderer, at godt tusind borgere lagde vejen forbi stævnet i løbet af weekenden og der var fyldte tribuner hele søndag eftermiddag, hvor finalerne blev afviklet.

Resultater fra stævnet

Herrer:

1. plads herrer: Martin Trans/Kristoffer Abell (dansk landshold)

2. plads herrer: Jacob Stein Brinck/Daniel Thomsen

3. plads herrer: Oliver Kaszas/Sebastian Kaszas (lokale drenge fra Hellerup som startede deres karriere på Vedbæk strand)

Damer

1. plads damer: Line Trans/Maria Tyndeskov (dansk landshold)

2. plads damer: Berglind Jonsdottir/Elisabet Einarsdottir (islandsk landshold)

3. plads damer: Sofia Nørager Bisgaard/Cecilie Køllner Olsen (dansk landshold)

Publiceret 30 July 2019 10:41