Anton Ørskov Ipsen slog sin egen danske rekord. Pressefoto

Anton Ørskov Ipsen slog sin egen danske rekord. Pressefoto

Sigma-svømmer i finale ved VM i Sydkorea

VM-debutant Alexander Aslak Nørgaard svømmede sig i 1500 m fri i finalen i 4.-bedste tid

svømning Svømmeklubben Sigmas to stærke langdistanceprofiler Anton Ørskov Ipsen og Alexander Aslak Nørgaard var begge med til VM i Sydkorea, hvor Jonas Lundström var udtaget som træner til VM-holdet.

Ind i verdenseliten

VM-debutant Alexander Aslak Nørgaard svømmede sig direkte ind i verdenseliten da han i 1500 m fri svømmede sig i VM finalen i fjerdebedste tid.

Han slog ind i tiden 14.47.74 og svømmede sig ikke alene direkte i finalen - han slog også sin egen danske rekord fra Danish Open i april i år med knap otte sekunder.

Alexander Aslak Nørgaard har de seneste to år kappet næsten 50 sekunder af sin tid på 1500 m fri.

"Det glæder mig vanvittigt meget at se en VM-debutant tage et skridt direkte ind i verdenseliten med en helt fantastisk præstation. Alexander Aslak Nørgaard svømmer fra start til slut et gennemdisponeret løb, hvor han meget fornuftigt holder sig helt med fremme fra begyndelsen og på intet tidspunkt slipper taget i fronten," fortæller landstræner Stefan Hansen i en pressemeddelelse fra Sigma Swim.

Alexander Aslak Nørgaard havde dog brugt alt sin energi i indledende og blev nr. otte i finalen i en tid langt over den danske rekord fra indledende afsnit.

Alexander Aslak Nørgaard svømmede sig i en VM-finale. Pressefoto

Alexander Aslak Nørgaard svømmede sig i en VM-finale. Pressefoto

Forbedrede også rekord

Anton Ørskov Ipsen svømmede også 1500 m fri, hvor han blev nr. 15.

I 800 m fri var det Anton Ørskov Ipsen, der forbedrede sin egen danske rekord, så den nu lyder 7.48.74.

Anton Ørskov Ipsens solide indsats rakte dog ikke til finaleplads, idet han endte på en samlet 9. plads.

"Anton Ørskov Ipsen viser rigtig meget styrke på de sidste 400 m, hvor han svømmer sig op gennem feltet og leverer en flot afslutning på 800 m fri, som er det bedste VM-resultat, han nogensinde har præsteret," udtaler landstræner Stefan Hansen i pressemeddelelsen.

Anton Ørskov Ipsen svømmede også 400 fri, hvor han blev nr. 12.

jesl

Publiceret 31 July 2019 11:30