Asger Fischer Mølgaard er ny danmarksmester i rulleski. Foto: Holte Ski

Asger Fischer Mølgaard er ny danmarksmester i rulleski. Foto: Holte Ski

Holte Ski hev metal hjem til DM i rulleski

De danske mesterskaber på rulleski blev en stor succes for arrangørerne fra Holte Ski.

Søndag eftermiddag sled 180 løbere sig gennem de danske mesterskaber på Rulleski på Hørsholm Kongevej.

Det var Holte Ski, som arrangerede mesterskaberne, som blandt andet havde tilmeldte fra de normalt så skimæssigt overlegne nabolande, Norge og Sverige.

Alligevel var værterne ubeskedne nok til at tage godt for sig af medaljerne og kunne således hjemtage hele 13 medaljer, samtidig med, at man, sammen med vejrguderne som stod for tørt, godt løbevejr, sørgede for et vellykket arrangement.

Syv danmarksmestre i rulleski

Medaljerne til Holte Ski blev fordelt med syv guld, fire sølv og to bronze, og i herreeliteklassen, som løb i klassisk stil, kunne Holte Ski bryste sig med både en danmarksmester og en bronzevinder.

Asger Fischer Mølgaard vandt de 45,2 km i tiden 1.52.24, mens Joachim Thrane fik bronze i tiden 1.54.12.

De øvrige danske mestre for Holte Ski blev:

Birgit Garver Danielsen i klassen D40-49 klassisk

Jes Knudsen H40-49 klassisk

Tina Wallenstrømi D50-59 klassisk

Inger Plum D60-69 fristil

Poul Erik Holm H50-59 fristil

Søren Chr. Sørensen H60-69 fristil

Der var sølvmedaljer til Torben Michael Hansen H50-59, Thomas Kragh Christensen H60-69, Gert Olsen H70 og Hanne Maren Helgedagsrud D21-3

Udover Joachim Thrane fik Anders Laursen H70 en bronzemedalje.

Kongevejsløbet 45,2 km var også indlagt i mesterskaberne og her vandt Tina Wallenstrøm i dameklassen og Asger Fischer Mølgaard vandt herreklassen og med Joachim Thrane som nr. 3.

Publiceret 09 September 2019 10:30