Hans og Inge kan fejre 60 års ægteskab sammen. Tillykke! Privatfoto
Hans og Inge kan fejre 60 års ægteskab sammen. Tillykke! Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tillykke: Diamantbryllup

Inge og Hans Christensen kan 10. august fejre diamantbryllup

 Den 10. august kan Inge og Hans Christensen fejre diamantbryllup. I 55 af de 60 år har guldbrudeparret boet i Paradiskvarteret i Holte på Skovly Mark. De erhvervede grunden ved Søllerød Kommunes udstykning i 1960, og er de længst nulevende beboere i Skovlykvarteret. Huset var det 4. færdigbyggede hus i området, da de flyttede ind i 1962.

Inge Christensen var i 25 år en meget afholdt skolesekretær på Skovlyskolen indtil pensionen. I starten var hun med til at opstarte den første SFO (Skolefritidsordning) her i landet på Skovlyskolen. I fritiden har hun været en meget aktiv gymnast i SNIK og i en årrække spillede hun sammen med ægtefællen tennis i Holte Tennis Klub, indtil de begge i begyndelsen af 70'erne købte båd og begyndte at sejle fra Vedbæk Havn.

Hans Christensen var i mere end 40 år bankansat først i Landmandsbanken, hvor han efter at have læst afsætningsøkonomi var med til i 60erne at ændre udviklingen i banken til en moderne virksomhed med markedsføring af nye bankprodukter herunder implementeringen af den kendte og afholdte sparebøsse Pondus.

I en lang årrække var han en inspirerende underviser af bankmedarbejdere i salg og markedsføring. Senere, efter han havde forladt Landmandsbanken, langerede han for Regionalbankerne sparebøssen Rasmus Klump, der ligeledes blev meget populær.

I starten af 8o'erne ønskede han igen at komme ud og få direkte kundekontakt. Frem til pensionen var han først direktør i Hørsholm og senest i Helsingør.

I fritiden har han interesseret sig meget for fotografering og filmoptagelser, ligesom hans mange års interesse for sejlsport lige siden drengeårene har ført ham til udvalgsarbejde for tursejlere i Dansk Sejlunion og mangeårig kursusarrangør i Sammenslutningen af Dansker Småøer for øernes havnefogeder.

Ægteparret har en datter og en søn, fire børnebørn og to oldebørn.

Publiceret: 09. August 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere