Søndag aften blev to mænd fra Serbien anholdt, efter de angiveligt er brudt ind i en bolig på Skovmindevej i Holte.
Søndag aften blev to mænd fra Serbien anholdt, efter de angiveligt er brudt ind i en bolig på Skovmindevej i Holte.
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

To mænd anholdt for indbrud i Holte

Overvågningsbilleder førte søndag aften politiet på sporet af to indbrudstyve i Holte

Søndag aften kl. 18.23 blev alarmen i en villa på Skovmindevej aktiveret, da to mænd brød en terrassedør op. Alarmselskabet kunne oplyse til politiet, at de havde sikret billeder af de to gerningsmænd, og disse blev fremsendt til politiet, som sendte patruljer til området med det samme.

Kort efter fandt politiet frem til to mænd, som passede til det signalement, der blev givet ud fra overvågningsbillederne. Og den ene af disse to mænd havde et koben på sig, som muligvis kunne være det, der var brugt til at bryde ind i boligen på Skovmindevej. Derudover fandt politiet også lygter og handsker hos de to mænd.

Begge mænd blev anholdt, og der var tale om to mænd på henholdsvis 34 år og 30 år. De kommer begge fra Serbien.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret: 22. Januar 2018 12:53

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

Bøger
Forsiden netop nu