Igen er der begået mange indbrud i Rudersdal.
Igen er der begået mange indbrud i Rudersdal.
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Torsdagsdøgnet bød på mange indbrud i Rudersdal

14 anmeldelser om indbrud har Nordsjællands Politi modtaget i løbet af torsdagsdøgnet

Endnu engang melder politiet om mange indbrud. I løbet af torsdag er der i Rudersal alene anmeldt 14 af slagsen.

Særligt boligerne beliggende inden for postnummeret i Holte har igen været ramt. Herfra stammer de syv indbrud, og det er gået ud over boliger på Poppel Allé, Kong Valdemars Vej, Smutgærde, Højbjergvang, Prins Frederiks Alle, Vejlegårdsvej, Gassehaven og Søllerødvej. I mange af tilfældende var der ved anmeldelsen til politiet endnu ikke skabt overblik over, hvad der var stjålet, men på Prins Frederiks Alle er der blandt andet stjålet guldsmykker samt et Rolex ur med diamanter i, og også på flere andre adresser er det særligt smykkerne, som tyven er løbet væk med.

Også i Nærum har indbrudstyven haft travlt. Her er det blandt andet gået ud over to lejligheder på Rundforbivej, ligesom der er begået indbrud i villaer på Tovesvej og Nærumvænge. I Nærum er det begået fem indbrud, imens det sidste indbrud på politiets døgnrapport stammer fra Vibeengen i Birkerød.

Publiceret: 24. November 2017 13:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis